AGF på sommer-tour
På lørdag slutter SAS-liga-sæsonen, men fodboldsulten kan stilles, når AGF tager på SommerTour '08.
På grund af EM-slutrunden i Østrig/Schweiz slutter sæsonen tidligt i år. Et EM uden Danmarks drenge.
Men Århus drenge ligger ikke på den lade side, for AGF skal besøge fire samarbejdsklubber henover resten af maj
- Vi ser frem til at komme rundt i regionen, og det er altid en fornøjelse at spille disse opvisningskampe. Klubberne lægger mange kræfter i at lave et godt arrangement, og der møder som regel mange tilskuere frem. Jeg ved, at spillerne glæder sig til at spille kampene, hvor de får mulighed for at optræde på lidt mere slap line. Det skal nok blive både underholdende og målrige kampe, forudser AGF's sportschef Brian Steen Nielsen ifølge klubbens hjemmeside.
Programmet:
Tirsdag den 27. maj kl. 19.00:
FC Skanderborg (serie 1)
Onsdag den 28. maj kl. 19.00:
Galten FS (serie 2)
Torsdag den 29. maj kl. 18.00:
IF Mols (serie 4)
Fredag den 30. maj kl. 17.00:
ASA (serie 1)