AGF nu uden sejr i syv kampe i træk

FC Nordsjælland vandt søndag aften med 2-0 på hjemmebane over AGF i Alka Superligaen

FC Nordsjælland var for stærk kost for AGF - og 'de hvi'e' må tage mod Aarhus med et nederlag på 2-0.

Dermed har AGF ikke vundet på banen i syv kampe i træk.

Mens de foregående FCN-sejre har været med Bruninho som enmandshær og matchvinder i 1-0-sejre ude over både FC Midtjylland og Viborg, så var der anderledes mange om buddet søndag mod AGF.

Både Oliver Thychosen, Marcus Ingvartsen og Stanislav Lobotka truede ofte AGF-forsvaret, som var rystende usikkert i første halvleg.

Efter 14 minutter bragte FCN sig foran 1-0 på et mål af Thychosen, der i to omgange fik overlistet AGF-keeper Steffen Rasmussen, som ikke fik meget hjælp af sit passive forsvar.

Den var gal igen hos AGF-forsvaret fire minutter senere, da Danny Olsen dummede sig og valgte at spille lige hen til FCN-spilleren Gudmundur Thorarinsson.

Og få sekunder senere havde Ingvartsen fordoblet føringen med et godt skud uden for feltet.

AGF forsøgte at få reduceret, men uden held. Det blev kun til et par sporadiske forsøg i sidenettet eller over mål.

Dog kunne AGF med rette føle sig snydt for et straffespark, da FCN-anfører Patrick Mtiliga fældede udeholdets fremstormende Aleksandar Cavric inde i feltet, men dommerens fløjte forblev tavs.

I stedet var Thychosen ved at score endnu en gang, men en klasseredning af Steffen Rasmussen forhindrede endnu et FCN-mål.

AGF kan trøste sig med, at holdet lørdag blev tildelt tre point på skrivebordet, da Hobro blev taberdømt for at have brugt en ulovlig spiller. AGF har 13 point efter ti kampe.

Collage med antivac

Overlæge svarer på 6 spørgsmål fra corona-skeptikere

Untitled collage

Kan få ny og unik uddannelse i naboby - men det vækker ikke glæde

Vaccine dosis.

Vaccinationer udsat: Frontpersonale på COVID-19 afsnit får ikke andet stik som planlagt

politibil

Tyve brød ind i hus, imens familie var hjemme

IMG_4581

playBenny har lejligheden fyldt med Star Wars - og konen ligner Princess Leia

IMG_2005

playSilas og Aske skulle konfirmeres om fire måneder - nu er festdagen udskudt