AGF-chef roser Riddersholms lederskab
Jens Anderssson har store forventninger til den nye AGF-træner
Listen over trænere i Superliga-klubben AGF de seneste 15 år er lang.
I går, søndag, blev endnu et navn så tilføjet, da Glen Ridderholm blev præsenteret som klubbens nye cheftræner efter Morten Wieghorst.
Sportschef Jens T. Andersson fortæller i et interview med TV 2 | ØSTJYLLAND, at han har en god mavefornemmelse omkring Riddersholm, som han beskriver som en 'dygtig træner' og som en 'ekstremt resultatorienteret' træner.
- Allerede ved det første møde med Glen, kunne jeg mærke, at vi havde de samme synspunkter og var meget ens i de her ting. Det er et godt grundlag at starte på, siger Jens T. Andersson.
Glen: Snak om AGF-galehus er fortid
Selvom lighederne mellem Glen Riddersholm og AGFs ambitioner og tilgange er mange, så er der også forskelle, når det kommer til måder at angribe tingene på.
Det er kun en fordel, lyder det fra sportschefen, som håber, at den nye cheftræner kan være med til at skabe mere sammenhold i truppen og gøre AGF til et stabilt Superliga-hold:
- Vi skal etablere os i Superligaen, siger Jens T. Andersson.
Inden Glen Riddersholm får sin officielle trænerdebut i en Superliga-kamp, har han lige to og en halv måned til at forberede sig. Der er vinterpause i ligaen indtil den 28. februar 2016, hvor AGF skal i aktion mod OB.
I video-interviewet øverst i artiklen kan du høre, hvad ledelsen i AGF blandt andet vil gøre for, at give Glen Riddersholm gode forhold at arbejde under.