Aflyst festuge ender i parcelhuse

Hvad gør man, når man står med 15.000 programmer til en festuge, som aldrig blev til noget? Så tænker man kreativt.

De kunne være endt i skraldespanden eller som optænding i brændeovne, men de mange tusinde programmer får i stedet lov at leve videre i en helt ny funktion. 

Den 13. august parkerede en fragtbil ved Festugens kontor i Aarhus og læssede tre paller med 15.000 highlightprogrammer med 32 sider i hver af. To timer senere blev festugen aflyst på grund af risikoen for at sprede corona. 

I forvejen var der produceret 10.000 udgiver Aarhus Stiftidendes Festugeavis, som blev ligeså ubrugelige som programmerne, da festugen blev aflyst. 

De mange sider om en festuge, der aldrig blev til noget, er nu blevet forvandlet til isoleringsmaterialet Papiruld af virksomhederne Papiruld Aarhus og Papiruld Danmark. 

De 25.000 programmer og aviser bruges som isolering i fire huse og kan spare miljøet for 1,5 millions tons CO2, når de bliver brugt som isolering, anslår Papiruld Danmark. 

Festugens direktør, Rikke Øxner, glæder sig over, at materialet trods alt bliver brugt til noget fornuftigt i stedet for at ende som optænding i brandeovne. 

- Selvom vi selvfølgelig ville ønske, at de havde opfyldt deres egentlige formål, er det dejligt at vide, at resultatet af de mange timers arbejde ikke bare samler støv i kælderen eller bliver sendt på forbrændingen, men at Festugen derved har et aftryk i vores by, og i det stille gør en forskel, siger Rikke Øxner i en pressemeddelelse. 

Aarhus Festuge nåede at få en stor del af deres materiale hjem, inden festugen blev slukket, før den overhovedet kom i gang. 

Nu kan programmerne bruges som isolering i huse.
Nu kan programmerne bruges som isolering i huse. Foto: Aarhus Festuge

På Chr. IXs børnehjem og Aarhus Krisecenter har børnene fået 300 aktivitetsbøger, og byens hjemløse har fået muleposer, mundbind og keyhangere med motiver fra festugen. 

I hele Aarhus står der lysskilte med sloganet 'In It Together', som skulle være brugt i festugen, men i stedet bliver brugt til at minde folk om at støtte de lokale butikker, restauranter og kulturlivet. 

Vaccine

Organisation vil have restaurantbesøg tilladt for særlige grupper allerede om tre uger

Ane Halsboe-Jørgensen

Lønkompensation forlænges: Arbejdsgivere kan igen varsle tvungen ferie

byretten i Aarhus

Anholdt efter brud på corona-restriktioner: To kvinder skal sendes ud af landet

40_percent

playDen britiske mutation spreder sig i Østjylland: Restriktionerne er ikke nok

Susanne Krogstrup

play Corona-effekt: Vandreguide til Mols Bjerge revet væk

Charlotte Kold

Unge i Silkeborg søger rådgivning online