Ældre mand fik stjålet 15.000 efter tur i Bilka
En 73-årig mand fik stjålet sin pung, mens han var i Bilka
Det blev en dyr tur i Bilka for en ældre herre i Tilst. Han fik uden at vide det stjålet sin tegnebog op af baglommen. Manden opdagede ingenting før han kom hjem.
Han gik derefter på Netbank og kunne konstatere, at der allerede var blevet hævet 15.000 kroner fra hans konto. Manden har ingen beskrivelse af gerningsmanden, men politiet håber, at videoovervågning fra Bilka kan hjælpe.
83-årig fik stjålet tegnebog ved Føtex
En 83-årig mand var ved Føtex i Randers udsat for næsten samme tricktyveri, da en mand stødte ind i ham på vej ud af forretningen. Gerningsmanden undskyldte for skubbet, og først efterfølgende opdagede den 83-årige, at tegnebogen var væk.
I tegnebogen lå der et dankort, som manden spærrede med det samme, derudover lå der 900 kroner i kontanter.
Gerningsmanden beskrives som mellem 20 og 35 år og 160 til 170 centimeter høj. Han er sort i huden og har kort hår.