Abed den rullende frisør klippede hår under bjørne-kamp
Adel Abed tilbød klipning og basketball fra første parket mandag aften
Da Bakken Bears tirsdag aften mødte Team FOG Næstved i basketball, var det med den rullende frisør Adel Abed på baglinjen – i fuld sving med at klippe hår.
Bakken Bears havde nemlig udlovet et par gratis klipninger med gode pladser til kampen til følge i forbindelse med aftenens opgør.
Læs også
Og frisøren, Adel Abed, er vant til at klippe væk fra salonen – han har nemlig ikke nogen.
- Jeg har ikke mange penge, så jeg kan ikke åbne min egen salon. I stedet tager jeg ud til kunderne og klipper dem der, siger Adel Abed til TV 2 | ØSTJYLLAND.
En af dem, der fik en gratis klipning under kampen, var Henrik Stærmose.
- Det var jo ligesom at være barn og sidde foran tv’et og se tegnefilm samtidig med, at man blev klippet. Det var svært, hvor man skulle fokusere, og det var svært at styre sig, hvis man ville klappe. Men jeg tror, det ser godt ud – det er der nogle, der har sagt, siger han.
Læs også
Adel Abed er 42 år og har valgt at starte en mobil frisørsalon for at komme væk fra kontanthjælp og integrationsydelse. Adel Abed kom til Danmark i 2014 som flygtning fra Syrien. I Syrien arbejdede han i 15 år som frisør.
Basketballkampen vandt Bakken Bears i øvrigt med 89-82.
Hør fra frisøren og kunden i videoen øverst i artiklen.