Aarhusianer dræbt i ulykke ved Hamborg
Lastbil kørte frontalt ind i bil med 18-årig østjyde
En 18-årig aarhusiansk mand er død efter en trafikulykke på en landevej nær den tyske storby Hamborg.
Den 18-årige kom ifølge tyske medier kørende ad landevejen K80 ved byen Reinbek, da han kørte ind i en modkørende lastbil.
Dræbt motorcyklist nu identificeret
Ifølge det tyske medie ln-online.de ramte den 18-årige af uvisse årsager en forankørende bil, hvorefter han kørte over i den modkørende vejbane og ramte en lastbil.
En dansk statsborger
Ulykken skete onsdag eftermiddag. Samme aften bekræftede Udenrigsministeriets Borgerservice, at det var en dansk statsborger, der var dræbt.
Da der er tavshedspligt i personsager, havde Udenrigsministeriets Borgerservice ikke yderligere kommentarer i sagen.
53-årig mand overfaldet på parkeringsplads
Torsdag bekræfter Østjyllands Politi over for TV 2 | ØSTJYLLAND, at den dræbte er fra Østjylland.
- Vi kan bekræfte, at den dræbte er en mand fra Aarhus, siger politiassistent Marianne Morgen fra Østjyllands Politi.
Ifølge TV 2 | ØSTJYLLANDs oplysninger har den dræbte tidligere været elev på Egå Gymnasium nord for Aarhus.
Videoen øverst i artiklen er filmet af Local Eyes.
TV 2 | ØSTJYLLAND har tidligere skrevet, at den dræbte var 19 år gammel. Vi har siden fået oplyst, at han var 18.