Aarhusianer dømt for at bestikke forsvarsansat

Retten i Viborg finder fire ud af fem mænd skyldige i tiltalen for bestikkelse og medvirken til bestikkelse.

Onsdag er der faldet dom i Retten i Viborg i en opsigtsvækkende sag om bestikkelse i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Fem mænd har været under anklage, og fire af dem er fundet skyldige i den rejste tiltale, mens en femte frifindes.

Sagens hovedperson er en 51-årig tidligere medarbejder i installationsfirmaet Kemp & Lauritzen.

Frank Dalby Johansen, der bor i Aarhus-området, er fundet skyldig i mandatsvig og i at have ydet bestikkelse for op mod 1,7 millioner kroner til to tidligere forsvarsansatte. I løbet af 20 retsmøder erkendte eller delvist erkendte han også at have fået lavet et større renoveringsarbejde på sin egen villa. 

Det udløser to et halvt års fængsel.

Den ene medarbejder i ejendomsstyrelsen - Dennis Bechmann Engmann - er fundet skyldig i at have modtaget bestikkelse.

Det udløser en dom på to års fængsel.

Han modtog bestikkelsen i form af en tilbygning og en renovering af sit hus, som den 51-årige Kemp & Lauritzen-ansatte iværksatte.

Den anden forsvarsansatte er fundet skyldig i at have modtaget smedejernslåger og bøgehækplanter til en værdi af 35.250 kroner.

Det udløser en dom på tre måneders betinget fængsel.

To østjyske håndværksmestre var tiltalt for medvirken til bestikkelse. Den ene er idømt et års fængsel, heraf tre måneder ubetinget.

Den anden er frifundet.

Det er en enig domsmandsret, der er nået frem til resultatet, forklarer retsformand Torben Bybjerg Nielsen.

Vaccine

Organisation vil have restaurantbesøg tilladt for særlige grupper allerede om tre uger

Ane Halsboe-Jørgensen

Lønkompensation forlænges: Arbejdsgivere kan igen varsle tvungen ferie

byretten i Aarhus

Anholdt efter brud på corona-restriktioner: To kvinder skal sendes ud af landet

40_percent

playDen britiske mutation spreder sig i Østjylland: Restriktionerne er ikke nok

Susanne Krogstrup

play Corona-effekt: Vandreguide til Mols Bjerge revet væk

Charlotte Kold

Unge i Silkeborg søger rådgivning online