Aarhus Teater fyrer skuespillere
Halvdelen af det faste ensemble på Aarhus Teater får ikke deres kontrakter forlænget.
Den nye teaterdirektør på Aarhus Teater, Madeleine Rønn Juul, havde ikke siddet længe i direktørstolen, før hun lavede den første store fyringsrunde i 17 år. I alt 14 af teatrets faste ensemble på 28 skuespillere har ikke fået deres kontrakt forlænget.
Det er primært i den yngste del af staben fyringerne har fundet sted. Men også gamle, garvede teaterveteraner må nu ud og se sig om efter andre scener. Det skriver Århus Stiftstidende i dag. Blandt andre Hother Bøndorff, der har været på teatret i sammenlagt 25 år må nu finde arbejde andetsteds.
Jens Zacho Böye, Kim Veisgaard, Merete Voldstedlund, Niels Ellegaard og Merete Hegener slap for fyresedlen. Endnu er det ikke helt klart, hvem der udover de nævnte forlader teatret. Flere skuespillere ønsker ikke at kommentere deres fretidige situation.