Aarhus søger dispensation: Elever skal undtages udskældte test

Byrådet i Aarhus vil søge regeringen om at få fritaget aarhusianske folkeskoleelever for alle de nationale test.

Et flertal i Aarhus Byråd vil fritage alle elever på aarhusianske folkeskoler for de nationale test, der ellers er obligatoriske i år.

Det skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

Rådmand for Børn og Unge i Aarhus, Thomas Medom (SF), har tidligere været ude med en hård kritik af testene for at at være upræcise og meningsløse

Politikeren er stærkt imod, at testene skal gennemføres i år, hvilket regeringen har slået fast. Nu har rådmanden dog fået opbakning til at søge om at få elever i Aarhus Kommune undtaget fra testene:

Opbakning til ansøgning

- Flere undersøgelser har vist, at de nationale test er fyldt med fejl, og de gavner hverken elevernes trivsel eller læring. I en hårdt presset corona-tid skal skolerne bruge den sparsomme tid før sommerferien på andre og vigtigere ting. 

- Derfor er jeg glad for opbakningen til at sende en ansøgning om dispensation, så eleverne i Aarhus forhåbentligt helt kan slippe helt for testene i år, siger Thomas Medom i pressemeddelelsen.

Det er bestemt, at de nationale test på sigt skal ændres, men regeringen har besluttet, at testene skal gennemføres dette forår for at vise eventuelle huller i elevernes viden. 

Minister: Test skal give indblik

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) anerkender, at der er fejl og mangler ved de nationale test, men alligevel er de en af vejene til at få både kommunalt og nationalt indblik i elevernes læring, har ministeren tidligere skrevet på Twitter.

I Aarhus Kommune vurderer rådmanden dog, at testene i bedste fald er spild af tid:

- Jeg har fuld tillid til, at skolerne selv kan prioritere, hvad der særligt skal fokuseres på i den enkelte klasse og hos den enkelte elev. For mig at se vil det at gennemføre nationale test i bedste fald være spild af tid – og i værste fald betyde mere mistrivsel og dermed dårligere forudsætninger for at lære, siger Thomas Medom.

I forbindelse med nedlukningen har regeringen forlænget den periode, skolerne har til at gennemføre testene, så den løber fra 1. marts til 11. juni.

Gellerup boligblok

To Aarhussogne i fare for tvangsnedlukning

80_percent

play Biolog: Vi skal turde tro på, at dyrene kan passe sig selv

bil og josefine

Cykelsti stopper brat: Cyklister må køre på fragthovedåre

20210330-141423-L-1920x1342we

Regeringen er klar til at genåbne mere

HUSK PSYLLIUM-FRØSKALLER

Tilbagekalder naturlægemiddel: Tre er døde

def_thumb,50_percent

play På en villavej levede en mand i et affaldsbjerg, indtil naboerne gjorde et ubehageligt fund

Dagens mest læste