To Aarhus-skoler vil nødundervise børn efter coronasmitte

Sødalskolen og Engdalskolen i Brabrand vil anvende nødundervisning for at undgå yderligere coronasmitte.

Sødalskolen og Engdalskolen har søgt om at anvende nødundervisning. Foto: Soren Bidstrup/Ritzau Scanpix

To skoler i Aarhus-bydelen Brabrand, Sødalskolen og Engdalskolen, har søgt om at anvende nødundervisning på grund af smitte med coronavirus og risikoen for yderligere spredning. 

Det sker efter et møde torsdag, oplyser Aarhus Kommune. Kommunen beretter om, at de to skoler også får lov til at tage nødundervisningen i brug.

Læs også Nu kan børn coronatestes på regionshospitalet i Horsens

Nødundervisning giver blandt andet mulighed for mindre hold, mere afstand og hjemmeundervisning. 

Den gælder som udgangspunkt maksimalt i fire uger. 

Der er i alt 46 skoler i kommunen.

05:59

VIDEO: På Skjoldhøjskolen i Tilst er endnu en elev i dag, onsdag, blevet konstateret smittet. Hør, hvad rektor siger om situationen i denne video.

Luk video

Stigende smittetal påvirker skolerne

Under coronakrisen er landets skolebørn i høj grad blevet undervist hjemmefra som et led i nødundervisningen, og efter at de er vendt tilbage, har det været med krav om hygiejne og afstand mellem eleverne.

Men fra 1. august skulle skoler og uddannelsesinstitutioner dog ikke længere undervise efter bestemmelserne om nødundervisning.

Læs også 6-årig faldt om og døde: Skole tilbyder krisehjælp

Siden har Aarhus Kommune været ramt af stigende smittetal med coronavirus, hvilket har betydet, at også skoler er blevet ramt.

Et enkelt smittetilfælde på en skole kan have indvirkning på flere hundrede menneskers hverdag.

Flere skoler kan søge om nødundervisning

Thomas Medom (SF), rådmand for børn og unge i Aarhus Kommune, siger, at han er glad for, at skolerne har muligheden for nødundervisning.

- Nødundervisningen kan jo tilpasses den enkelte skole, alt efter hvad man har behov for. Man kan gå ned på klasseniveau, men principielt også for en hel skole, siger han.

Læs også Rektor i Aarhus: - Vi er ved at smide tre årgange på gulvet

- Vi har jo en situation lige nu, hvor rigtig mange børn er hjemsendt, og en hel del medarbejdere også er hjemme. Vi har set, at børn på mange skoler bliver smittet med corona, og hver gang gør det jo, at mange årgange skal hjem, siger han. 

Han siger, at der er en mulighed for, at flere skoler søger om at anvende nødundervisningen.

- Der er behov for at forebygge bedre og få standset mere, siger Thomas Medom.

Da coronakrisen brød ud, blev skolerne lukket ned i midten af marts.