Aarhus-politiker håber på et NEJ i Tyrkiet
- Det betyder enormt meget for mig, hvordan det går dernede
Der er godt og vel 1600 stemmeberettigede tyrkere over 18 år i Aarhus, og de fleste følger med spænding dagens folkeafstemning i Tyrkiet.
Det gælder ikke mindst politikeren Fatma Øktem, der håber på, at Tyrkiet ikke ændres fra en parlamentarisk til en præsidentiel republik.
Læs også
- Jeg er selv født og opvokset i Aarhus, men jeg har slægt og venner og bekendte i Tyrkiet. Det betyder enormt meget for mig, hvordan det går dernede, siger hun.
Får for meget magt
Et kryds ved ja til folkeafstemningen om en ny forfatning i Tyrkiet, vil gøre landet stærkt, lyder det fra den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan.
Fatma Øktem frygter dog, at et ja til en præsidentiel republik vil svække demokratiet voldsomt.
- Når du giver magten til en person, og folket ikke behøver at blive hørt, så nærmer det sig mere et diktatur, end det ligner et demokrati, siger hun og fortsætter:
- Et ja vil betyde, at præsidenten får al udøvende og dømmende magt. Det vil sige, at præsidenten ene og alene kan bestemme, hvem der skal sidde som ministre, præsidenten kan lave lovgivning udenom folket, og præsidenten kan til enhver tid lave undtagelsestilstand.
Læs også
Med omkring 95 procent af stemmerne optalt har knap 52 procent af de tyrkiske vælgere stemt ja ved afstemningen (søndag klokken 19).
Se mere i tv-indslaget øverst i artiklen.
Her er nogle af hovedpunkterne i de forfatningsændringer, der er til folkeafstemning:
- Der vil ikke længere være en premierminister. I stedet får landet en præsident og to eller tre vicepræsidenter.
- Præsidenten bliver både statsoverhoved, leder af regeringen og kan samtidig være leder af et politisk parti.
- Præsidenten kan udpege og fyre ministre, udarbejde budgetter, vælge de fleste af de højtstående dommere og udstede dekreter.
- Præsidenten får mandat til på egen hånd at indføre undtagelsestilstand og til at afsætte parlamentet.
- Parlamentet mister sin ret til at granske ministre og nedsætte undersøgelseskommissioner mod dem.
- Parlamentet kan indlede en rigsretssag eller undersøge præsidenten med et flertal af parlamentsmedlemmer. En egentlig rigsretssag vil kræve to tredjedeles flertal.
- Antallet af parlamentsmedlemmer stiger fra 550 til 600.
- Præsident- og parlamentsvalg afholdes samme dag hvert femte år.
- En person må højest have præsidentembedet i to perioder.
Kilder: BBC, Al Jazeera og The Guardian