Aarhus Ø: Flyder med kondomer og mundbind

”Svineri” og ”uhygiejnisk”. Sådan lyder det fra Tonny Møldrup, der tirsdag blev blæst bagover af mængden af affald og skrald ved havnebassinet.

- Jeg stod og kiggede lidt på de unge gutter, som stod på wakeboard. Så kigger jeg ned i vandet og tænker bare: Hold da op, det ser godt nok ulækkert ud.

Sådan lyder det fra Tonny Møldrup, der tirsdag var ude at gå en tur ved Aarhus Øs havnebassin. 

Mundbind og kondomer

Her stod han og iagttog en gruppe unge, som stod på wakeboard, hvorefter hans blik panorerer ned. Og så får den tidligere tilsynsførende hos Fødevarestyrelsen et chok. Han har tidligere stået for at uddele smileyer til cafeer og restauranter. Og han er ikke i tvivl om hvilken smiley havnebassinet skal have - en med mundvigene nedad.

- Der lå kondomer, mundbind og alt muligt andet skrald. Meget af det var umuligt at identificere, siger Tonny Møldrup til TV2 ØSTJYLLAND.

Han har sendt et par billeder til redaktionen som dokumentation for svineriet. Spørgsmålet er så, om man skal være bekymret for at hoppe i baljen ved Aarhus Ø? Er det sundhedsskadeligt at svømme ind i et mundbind eller et præservativ?

Privatfoto, Tonny Møldrup
Privatfoto, Tonny Møldrup

Ikke nogen fare

Hos Aarhus Kommune lyder meldingen, at der ingen fare på færde er - i hvert fald i forhold til vandkvaliteten. Det forklarer biolog hos Aarhus Kommune Annemette Sørensen:

- Vi oplever ikke problemer med vandkvaliteten. Problemerne opstår i langt højere grad, når vi får meget regn.

Så det påvirker ikke vandkvaliteten, at der ligger kondomer, mundbind og skrald i vandet?

- Vi kan ikke se det, når vi måler vandkvaliteten, siger Annemette Sørensen, biolog hos Aarhus Kommune og understreger, at hvis vi skal have en lægefaglig vurdering, så bør vi ringe til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Så det gjorde vi.

Hos Styrelsen for Patientsikkerhed er man umiddelbart på linje med Aarhus Kommune, men ønsker ikke at udtale sig til citat, da man ikke har et "sundhedsfagligt belæg for at udtale sig om sagen". 

Med uforrettet sag kontaktede vi Miljøstyrelsen, som tager rundt og kontrollerer vandkvaliteten i Danmark. Her vender man tilbage snarest muligt. 

Så om man tager skade af at bade mellem kondomer og mundbind står lidt hen i det uvisse. 

Denne artikel bliver opdateret, når Miljøstyrelsen vender tilbage med et svar. Indtil da skal opfordringen herfra lyde, at man lukker munden, hvis man har sat svømmekursen mod et kondom eller mundbind. 


coronapas

Så blev det 1. august: Disse restriktioner udfases

Der er lagt op til nogle rigtigt varme dage den kommende uge. Saksild Strand

Juli ender betydeligt varmere end normalt

60_percent

play Østjysk ulveforsker begejstret: Tre ulvehvalpe født

Mørke skyer nær villakvarter

play Kælder oversvømmet tre gange: Nu forbereder Klaus sig på nye skybrud

skak

International turnering i Aarhus: - Det betyder meget at komme i gang igen

20_percent

play Ekspert om massive mågeplager: En krig, der ikke kan vindes

Dagens mest læste