Aarhus-borgmester: Ingen kommer til at stå uden tag over hovedet

1000 lejeboliger i Aarhus skal rives ned. Men samtlige 3-4000 beboere får en såkaldt tryghedsgaranti for en passende bolig, siger borgmesteren

Ghettoerne skal afvikles, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) 1. januar i sin nytårstale.

Sent tirsdag aften tog Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) og en bred kreds af byrådsmedlemmer ham på ordet og enedes om en udviklingsplan for Gellerup og Bispehaven.

Planen betyder, at 1000 lejeboliger i de to områder skal rives ned og en stor del af beboerne her vil blive tilbudt en anden bolig et andet sted i Aarhus. 

- Der ligger en politisk aftale på Christiansborg, som giver os kommuner en bunden opgave. Vi er forpligtet til at reducere andelen af almene boliger til under 40 procent. Det sikrer vi med denne her med omfattende aftale, siger borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard til TV2 ØSTJYLLAND.

Tager hånd om alle

De 1000 lejligheder ligger alle i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven og fordeler sig på 12 boligblokke, som altså skal jævnes med jorden. 

Byrådet har stor forståelse for, at det er en stor indgriben i beboernes liv, men der vil blive taget god hånd om dem, forsikrer Jacob Bundsgaard. 

- Der er ikke nogen, der kommer til at stå i en situation, hvor man ikke har tag over hovedet. Vi vil gøre alt, hvad man kan for at sikre, at alle bliver genhuset, siger han. 

Chokeret formand

Hos Brabrand Boligforening er man ikke glade for planerne.

- Det er stærkt chokerende, lyder den umiddelbare melding fra Keld Albrechtsen, der er formand for Brabrand Boligforening. 

VIDEO: Det er stærkt chokerende, mener Keld Albrechtsen, formand for Brabrand Boligforening. Se hele interviewet med ham her.

- Det får store negative menneskelige konsekvenser at lave så mange tvangsflytninger og jeg har svært ved at se, hvordan vi kan undgå at komme til at stå i den ulykkelige situation, at der kommer til at være folk, som ikke får et egentligt boligtilbud, når der skal skaffes boliger til så mange mennesker, siger formanden.

Fakta: Sådan forandres udsatte boligområder i Aarhus

20210507-155643-L-1920x1280we

play Strejke aflyser behandlinger på stribe: Nu vil partier og fagforening have regeringen på banen

thumbnail_image001

Myndigheder lemper restriktioner efter fund af fiskevirus

mystisk finne2

play Mystisk finne set i populær badesø: Her er eksperternes bud

20210723-144654-L-1920x1280we

Aarhusianske fanebærere gik forrest: - Det var en kæmpe oplevelse

Skærmbillede 2021-07-23 kl. 14.18.35

Huse evakueres på Anholt - Mortergranat fundet i "ørkenen"

IMG_5540

Fanebærers far skal ikke se sønnen gå ind med dannebrog

Dagens mest læste