Før AaB-kamp: Det bliver en stor oplevelse

Lystrup IFs danmarksserie-trup ser frem til mødet med AaB

00:45

1 af 2

Danmarksserieholdet Lystrup IF står over for en stor opgave, når de i aften tørner ud mod superligaholdet AaB.

Det sker i pokalturneringens tredje runde på udebane i Aalborg.

Lystrup har nemlig frivilligt givet afkald på sin hjemmebanefordel for at tiltrække så mange tilskuere som muligt. Kampen skal derfor spilles på Nordjyske Arena i Aalborg.

For spillerne i Lystrup IF venter der en stor oplevelse. En kæmpe en af slagsen, fortæller spiller Kasper Riber Kaffka til TV 2 | ØSTJYLLAND:

- Det bliver fedt at spille for så mange tilskuere.

Selvom kampen nu bliver spillet på udebane, så kan spillerne forvente hjemmebaneopbakning. 113 tilskuere kører i eftermiddag med bus mod Nordjylland for at overvære pokalkampen.

Det bliver en kamp, hvor AaB på forhånd er favoritter, men hvor Lystrup-spillerne vil gøre, hvad de kan for at give dem modstand:

- Så længe bolden er rund, så har vi altid en chance. Vi skal ind og sætte os i respekt fra start, siger Kasper Riber Kaffka.

Lystrup IF er nået til tredje runde i pokalturneringen efter sejre over Skovbakkens 2. divisionshold og Sædding/Guldager fra Jyllandsserien.

AaB ligger i øjeblikket nummer syv i Superligaen, mens Lystrup er nummer syv i Danmarksseriens pulje tre.

Du kan se et interview med Kasper Riber Kaffka i videoen øverst i artiklen.

Lystrup IF vil give AaB pokal-modstand