92-årig overså vigepligt og påkørte bil
To bilister overholdt mandag ikke deres vigepligt, hvilket medførte to uheld
En 92-årig mandlig bilist overså mandag sin vigepligt.
Det skete ved middagstid i krydset P. Mønsteds Allé / Rosenvangs Allé i det sydlige Aarhus.
Læs også
Den 92-årige kørte frem og påkørte en bil ført af en 84-årig kvinde. Der skete kun materiel skade ved uheldet.
Endnu et uheld
Senere mandag skete endnu et vigepligtsuheld.
Denne gang ved 17.20-tiden i krydset Risvangsvej og Spørringvej nær Spørring nord for Aarhus.
Her trillede en 29-årig kvindelig bilist ud i krydset, selv om hun skulle holde tilbage. En 18-årig mandlig bilist ramte derpå ind i hendes bil.
Begge bilister blev efterfølgende kørt til skadestuen. De slap begge med mindre knubs.
Både den 92-årige bilist og den 29-årige kvindelige bilist blev sigtet for ikke at overholde deres vigepligt.