86-årig kvæstet mod container

Fastklemt ved trafikulykke nær Ormslev

En 86-årig mand blev lørdag aften ved 21-tiden hårdt kvæstet, da han i bil overså en container på Buggesgaardsvej i Ormslev ved Aarhus.

Manden kom kørende mod syd fra Ormslev mod Kolt og 150 meter før nr. 45 ramte han containeren i højre side

Den 86-årige blev fastklemt ved uheldet og måtte befries af redningsmandskab, før han kunne transporteres til hospitalet med svære kvæstelser.