81-årige Lis får frataget faldalarm: - Jeg er meget utryg

Over 2000 borgere risikerer at miste en tryghedsskabende alarm, som sikrer hjælp, hvis de falder og ikke selv kan komme op.

81-årige Lis Thomsen har problemer med balancen og falder jævnligt.

Derfor har både hun og hendes familie været glade for det faldkald, hun fik udleveret af Aarhus Kommune i 2017. En anordning, der bæres i en snor om halsen. Falder hun, aktiveres alarmen, og der tilkaldes hjælp.

- Det har været enormt trygt for os at vide, at hun havde sit kald, så hun kunne få hjælp, siger Lis Thomsens datter, Berit Skaanning, til TV2 ØSTJYLLAND.

Men i foråret dumpede der pludselig et brev ind ad døren hos hendes mor og 2200 andre borgere i Aarhus Kommune med besked om, at faldkaldet skulle afleveres tilbage.

- Jeg blev vildt vred. Hvorfor tager de det fra min mor nu, når hun falder, spørger Berit Skaanning.

Både Lis Thomsen og hendes datter Berit Skonning er bekymrede for at undvære faldkald
Både Lis Thomsen og hendes datter Berit Skonning er bekymrede for at undvære faldkald

Ifølge svaret fra Magistraten for Sundhed og Omsorg var der tale om en forsøgsordning, som det blev besluttet at stoppe pr. 15. maj 2022.

Føler sig holdt for nar

Meldingen fra magistraten kom også bag på Gert Skovfoged Lauersen, der har problemer med benene, og derfor også er i risiko for at falde.

- Jeg troede, det var noget, jeg havde fået. De har ikke sagt, at det var på lånt tid. Jeg føler mig lidt holdt for nar, for jeg kunne jo ikke vide, det var på prøve. Hvor skulle jeg vide det fra, spørger den tidligere havnearbejder.

quote Det er da i hvert fald starten på at være utryg som gammel.

Gert Skovfoged Lauersen

Gert Skovfoged Lauersen kontaktede kommunen, der reagerede ved at give ham et telefonnummer.

- Det viste sig så, at det var døgntelefonen til Falck. Så håber jeg bare, at jeg ikke er så kvæstet, at jeg ikke kan ringe eller kommer til at ligge på min telefon. Det er da i hvert fald starten på at være utryg som gammel, siger han.

For Lis Thomsen og hendes datter har kommunens beslutning også øget utrygheden.

- Jeg bliver jo nervøs for, om hun kan brække noget, og det er jo forfærdeligt at vide, at hun kan ligge på toilettet og ikke kan komme op og ligger og råber på hjælp. Hun er helt ødelagt mange dage efter, hun har haft sådan et fald, siger Berit Skaanning.

Hendes mor er enig.

- Jeg var så tryg ved det andet. Jeg er meget utryg ved det her, siger hun.

Fakta om fald

  • Omkring 1/3 af alle over 65 år har mindst én faldepisode pr. år, og af dem, som falder, er halvdelen udsat for gentagne fald.
  • Kvinder falder oftere end mænd.
  • Selv om kun ca. 10 pct. af alle fald fører til alvorlige skader, repræsenterer disse omtrent 20-30 pct. af alle skaderelaterede sygehusindlæggelser.
  • I ca. 5 pct. af tilfældene ender faldet med en fraktur, almindeligvis i håndled, hofte eller i ryg.
  • Brud forekommer hyppigere blandt ældre, som ofte falder.

Kilde: Sundhed.dk

Kommunen erkender fejl

Flere af de berørte borgere har kontaktet Aarhus Kommune og ytret deres bekymring og utilfredshed over at miste deres faldkald, ligesom TV2 ØSTJYLLAND har fået flere henvendelser. I et svar fra kommunen til en borger kom det frem, at forløbet ikke er kørt efter bogen. 

Blandt andet har kommunen sendt to breve ud til samtlige 2200 borgere og på den måde omgået kravet om individuel sagsbehandling.

”Hvad angår afdelingens breve af 17. marts og 12. april 2022 til de berørte borgere, så er afdelingen enig med dig i, at brevene ikke har fulgt almindelig god forvaltnings- og sagsbehandlingsskik, herunder ikke overholdt sædvanlige forvaltningsretlige regler for f.eks. klagevejledning og begrundelse”, skriver chefjurist i Magistraten for Sundhed og Omsorg, Jørn Nielsen i et svar til en borger, der har klaget.

Gert Skovfoged Lauersen læser et af de breve, som kommunen anerkender, ikke har overholdt reglerne.
Gert Skovfoged Lauersen læser et af de breve, som kommunen anerkender, ikke har overholdt reglerne.

Han erkender desuden, at magistraten slet ikke kan fratage borgerne deres faldkald, da kommunen aldrig har fortalt dem, at der var tale om en forsøgsordning.

”Borgerne blev ved tildeling af faldkaldet ikke orienteret om, at der ikke var tale om en bevilling efter lovgivningen, ligesom borgerne ikke blev orienteret om, at kaldet ville kunne fjernes igen, hvis MSO (Magistraten for Sundhed og Omsorg) ønskede en ændring af ordningen. MSO kan derfor ikke bare uden videre fjerne faldkaldene”, skriver han.

Netop derfor har flere borgere nu fået lov til at beholde deres faldkald, indtil kommunen har kigget på deres sag. 

Forsker: Det er ekstremt alvorligt

Men længe før brevene blev sendt ud, var kommunen opmærksom på problematikken. Det viser et referat fra et rådmandsmøde 14. januar, som TV2 ØSTJYLLAND er i besiddelse af, 

Her skriver kommunen under punktet ”Ændret procedure og revurdering af fald- og nødkald”:

”Det undersøges endvidere, om der er andre metoder end 2 timers individuel revurdering, tidshorisonten på opgaven samt snit til borgerkonsulenterne”.

Rådmandsmødet fandt sted, to måneder før de første breve blev sendt ud, og hele forløbet møder skarp kritik fra forsker i socialret ved Aarhus Universitet Eva Naur Jensen.

quote Det er børnelærdom for enhver sagsbehandler, at man skal lave en konkret, individuel sagsbehandling.

Eva Naur Jensen

- Når man læser det her referat, ser det ud til, at man har overvejet, hvordan man kan slippe for at bruge to timers sagsbehandlingstid pr. tilbagekaldelse. Så man kan være bekymret for, at der har været en direkte interesse i at gøre det her på en måde, som er billigere for kommunen, men ikke sikrer borgernes retssikkerhed, siger Eva Naur Jensen og uddyber sin bekymring.

- Det er ekstremt alvorligt. Det er børnelærdom for enhver sagsbehandler, at man skal lave en konkret, individuel sagsbehandling. Det er et kæmpestort problem for hele vores velfærdssystem, hvis de borgere, der er allersvagest og har behov for hjælp fra kommunerne, ikke kan stole på, at kommunerne gør alt, hvad der står i deres magt for at overholde lovgivningen og beskytte borgernes retssikkerhed og deres rettigheder, siger hun.

Aarhus Kommune har analyseret 226 faldkald, og den viser, at der er 49 procent fejlkald, hvilket Aarhus Kommune mener er for mange
Aarhus Kommune har analyseret 226 faldkald, og den viser, at der er 49 procent fejlkald, hvilket Aarhus Kommune mener er for mange

På vagt døgnet rundt

Da kommunen ikke har gjort de berørte borgere opmærksom på, at der var tale om en forsøgsordning, har Gert Skovfoged Lauersen nu fået lov at beholde sit faldkald, mens hans sag bliver behandlet. Lis Thomsen har dog allerede fået det taget ned af Aarhus Kommune.

Derfor har familien selv anskaffet sig en alarm, men det betyder, at Berit Skaanning nu må stå standby i døgnets 24 timer, hvis hendes mor falder.

quote Jeg er bange for, at der sker hende noget, fordi jeg er første led til, at hun kan få hjælp.

Berit Skaanning

- Jeg har været enormt stresset i forhold til, hvor min telefon er, og jeg bruger enormt meget energi på at tænke på min mor. Jeg er bange for, at der sker hende noget, fordi jeg er første led til, at hun kan få hjælp, siger Berit Skaanning.

Hun forstår ikke kommunens beslutning.

- Aarhus Kommune snakker meget om, at de ældre skal blive i eget hjem, men når man fjerner sikkerhedsgrundlaget for dem, er det som at hive tæppet væk under dem, siger hun.

Eva Naur Jensen mener, at kommunen hurtigst muligt skal rette op på problemet og levere faldkald tilbage til de berørte borgere, der ikke har fået en individuel sagsbehandling.

- De er faktisk nødt til at skynde sig. Ellers risikerer vi, at der er borgere, der i sagsbehandlingstiden står uden et hjælpemiddel, de har ret til og brug for. Så første skridt må være, at de leverer de her faldkald tilbage, og så må de i gang med den individuelle sagsbehandling for at finde ud af, om der er borgere, der skal have deres faldkald tilbage, siger hun.

Læs Aarhus Kommunes svar

TV2 ØSTJYLLAND har forelagt sagen for Magistraten for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune.

Ingen har ønsket at stille op til et interview, men i en mail lyder følgende: 

- Ordningen med faldkald har eksisteret siden 2017, og blev tilbudt som en ekstra service til folk, der ikke var berettiget til et nødkald. Nødkald er lovpligtigt og noget, man skal visiteres til, og som man finder i alle landets kommuner. Faldkald derimod har været en ekstra tryghedsskabende service, som man ikke ser i andre kommuner.

- Nu har Sundhed og Omsorg evalueret ordningen med faldkald, og resultatet er, at ordningen ikke virker efter hensigten. En stikprøve viser, at blot fire procent af kaldene er faldkald, og halvdelen af kaldene er deciderede fejlkald. Disse fejlkald presser hjemmeplejen, som skal følge op på hvert enkelt kald.

- Vi tager selvfølgelig aarhusianernes tryghed meget seriøst og lytter til den utryghed, der kan opstå, når man får taget noget tilbage, som man tidligere har haft. Men vi er også blevet overhalet indenom af velfærdsteknologi, hvor vi de seneste år har set så mange nye velfærdsteknologiske løsninger, som giver mere frihed og tryghed.

- Sundhed og Omsorg beklager, at kommunikationen ud til brugerne af faldkald har været mangelfuld.

- Alle brugere af faldkald beholder derfor sit faldkald, indtil de har fået en individuel og konkret afgørelse - om man er berettiget til nødkald - og det vil ske inden for det næste halve år.