78-årig mand påkørte ung cyklist
En mandlig bilist overholdt ikke sin højre vigepligt i krydset Århusvej og Fanøvej i Hinnerup, hvilket resulterede i, at han påkørte en 20-årig kvindelig cyklist
Heldigvis slap en påkørt cyklist uden større skader, da hun torsdag eftermiddag kort efter kl. 15 blev ramt af en bil, hvori en 78-årige mandlig fører kørte frem for højre vigepligt.
Uheldet skete i krydset Århusvej og Fanøvej i Hinnerup, hvor bilisten kørte ad Århusvej mod nordvest. Fra samme vej kom den kvindelig bilist, som skulle lige over i krydset.
Det kom hun dog aldrig, da den 78-årige mand ikke overholdt sin vigepligt og påkørte hende med cirka 20 km/t.
Ifølge Østjyllands Politi kom cyklisten heldigvis ikke slemt til skade under uheldet.
Samme skæbne led knallertfører
Tidligere på dagen udspillede sig der lidt den samme episode - denne gang var det dog en 26-årig knallertfører, som blev ramt af en bil.
Uheldet skete kl. 7.22 i krydset Sønder Ringgade og Harald Jensens Plads i Aarhus. Her kom en 59-årig mandlig bilist kørende ad Sønder Ringgade mod nordvest og ville dreje til højre ind på Harald Jensens Plads.
Dog overså han en knallert, der var på vej lige ud i svinget. Bilisten påkørte knallerten med 35 km/t, men der skete ikke andet end materiel skade under færdselsuheldet.
For at det ikke skulle være nok, så skete der et lignende uheld nogle timer senere. Her foretog en 70-årig mandlig bilist et venstre sving på Gunnar Clausens Vej i Viby, hvor han overså en modkørende 16-årig mand på en scooter.
Scooterføreren blev efterfølgende kørt på skadestuen, men slap uden alvorlige skader.