65-årig varetægtsfængslet for drab på kammerat
En dommer i Aarhus har varetægtsfængslet en mand i fire uger for knivdrab. Han nægter sig skyldig.
Politiet sigter en 65-årig mand for drab, efter at hans kammerat mandag eftermiddag døde af knivstik i Hasselager ved Aarhus.
I et grundlovsforhør ved Retten i Aarhus tirsdag valgte en dommer at varetægtsfængsle manden i fire uger. Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.
Læs også
Det var den 65-årige, der ringede til 112. Kammeraten på 40 år lå livløs og blødende i lejligheden, da betjente og ambulance kom frem. Han døde senere på skadestuen.
Manden nægter sig skyldig i drab, men kærede ikke kendelsen om varetægtsfængsling til landsretten.
Det var den 65-årige, der ringede til 112. Kammeraten på 40 år lå livløs og blødende i lejligheden, da betjente og ambulance kom frem. Han døde senere på skadestuen.
Læs også
De to mænd var bekendte, oplyser Østjyllands Politi.
Grundlovsforhøret tirsdag foregik for lukkede døre, og det er derfor ukendt, hvad den 65-årige har forklaret om episoden, hvor kammeraten afgik ved døden.