65-årige Susanne skal ro blandt isbjørne og kraftige vinde

Susanne Jars skal på en flere måneder lang kajaktur langs den grønlandske østkyst sammen med to andre roere.

Der er dem, der nøjes med at drømme. Og så er der sådan nogle som Susanne Jars. 

- Jeg har det bare sådan: Hvor svært kan det være? siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Den 65-årige kvinde har tænkt sig at ro 1.000 kilometer i kajak langs den grønlandske østkyst. En tur der tager over to måneder og bestemt ikke er ufarlig. Hun forventer, at de undervejs får selskab af isbjørne og bliver udfordret af storisen fra Nordpolen og stærke vinde på 60-70 meter i sekundet. 

Billedet er fra en af Susanne Jars tidligere ture på østkysten syd for Tasiilaq. Privatfoto: Susanne Jars
Billedet er fra en af Susanne Jars tidligere ture på østkysten syd for Tasiilaq. Privatfoto: Susanne Jars

- Jeg har kriller i maven. Selvfølgelig, siger hun.

5. juni rejser den 65-årige efterlønner fra Brabrand til den grønlandske by Tasiilaq. Her skal hun på den umådeligt lange og farlige kajaktur sammen med en 50-årig schweizer og en 65-årig tysker.

Susanne Jars har roet i mange år i Danmark, og så har hun desuden boet og roet i Grønland i seks år. De årelange erfaringer fra de grønlandske farvande, mener hun, er altafgørende for, at hun er rustet til turen. Og ifølge Susanne Jars er faren det hele værd. Det er nemlig en helt fantastisk natur og ro, der venter dem.

- Det er billedskønt. Høje bjerge og fjelde. Og så er det ekstra specielt, hvis der kommer en hval. Så får man lige et gib, siger hun. 

Der er is, så langt øjet rækker, når man begiver sig på kajaktur i Grønland. Privatfoto: Susanne Jars
Der er is, så langt øjet rækker, når man begiver sig på kajaktur i Grønland. Privatfoto: Susanne Jars

Kæmpebølger og store ismasser

Kajakturen starter i Tasiilaq, som er den ene af de kun to byer, der ligger på den 3.000 kilometer lange grønlandske østkyst. I løbet af godt to måneder skal de nå hele vejen rundt om sydspidsen af Grønland, og størstedelen af turen befinder de sig helt ude i ingenmandsland. Der er nemlig ingen byer, før de ender i byen Nanortalik efter sydspidsen.

Turen starter ved Tasiilaq på østkysten og ender i Nanortilak efter sydspidsen. Foto: Google Maps
Turen starter ved Tasiilaq på østkysten og ender i Nanortilak efter sydspidsen. Foto: Google Maps

Ifølge Susanne Lars er turen 1.000 kilometer i fugleflugt. Hun regner dog med, de skal ro i zigzag på grund af de store mængder is. 

- Østkysten er meget anderledes end vestkysten på grund af is fra Nordpolen. Man skal kunne finde ud af at komme op og ned af isflagerne. 

Susanne Jars er blevet bidt af at ro i kajak i Grønland på grund af naturen og roen. Privatfoto: Susanne Lars
Susanne Jars er blevet bidt af at ro i kajak i Grønland på grund af naturen og roen. Privatfoto: Susanne Lars

Susanne Jars fortæller, at farvandet, de skal ro i, er lukket i vinterhalvåret, fordi isen er dybfrossen. Men nu er vi så langt hen mod sommeren, at storisen begynder at tø op og køre ned fra Nordpolen langs østkysten. Det skaber samtidig de berygtede piteraqvinde, som blæser 60-70 meter i sekundet. Det svarer til dobbelt orkanstyrke. 

- Man kan nærmest blive blæst helt til Langbortistan. Så man skal kende vindforholdene og holde sig væk fra vandet, når der kommer piteraq. Bølgerne bliver alt for store, og hvis der også er meget storis, bliver du mast inde i isen, siger Susanne Jars.

De må bruge isøkser for at bryde gennem isen. Privatfoto: Susanne Jars
De må bruge isøkser for at bryde gennem isen. Privatfoto: Susanne Jars

Hvad er storis?

Men er det ikke farligt?

- Jo, det er det. Man skal vide, hvad man gør og have respekt for is og vinde, siger hun.

Hvordan tør du det?

- Det ved jeg ikke. Vel fordi jeg synes, det er spændende. Jeg tror, det er vildt flot, og jeg kender enkelte andre, der har gjort det. Når de kan, burde vi også kunne. Men hvis vi kan se, det bliver for vanskeligt, vender vi om, siger hun. 

Det kræver øvelse at kunne begå sig blandt og på isflagerne. Her er Susanne Jars midt i en kajaktræning. Privatfoto: Susanne Lars
Det kræver øvelse at kunne begå sig blandt og på isflagerne. Her er Susanne Jars midt i en kajaktræning. Privatfoto: Susanne Lars

quote Når jeg er i kajak, tænker jeg altid, at jeg ikke gider at ro tilbage. Jeg vil hellere fortsætte.

Susanne Jars, efterlønner, Brabrand

Tre erfarne roere på strabadstur

Selvom det nok lyder helt uoverskueligt for de fleste, har det længe været en stor drøm for Susanne Jars, som har roet meget langs den grønlandske østkyst, da hun boede i Grønland fra 2000-2006. Det har dog aldrig været så langt, som det er den her gang.

- Når jeg er i kajak, tænker jeg altid, at jeg ikke gider at ro tilbage. Jeg vil hellere fortsætte, siger hun.

Billedet er fra en af Susanne Jars tidligere ture. Privatfoto: Susanne Jars
Billedet er fra en af Susanne Jars tidligere ture. Privatfoto: Susanne Jars

Hun har altid ønsket at fortsætte sydpå. Så da hun blev spurgt sidste sommer, om hun ville med, havde hun kun én tanke.

- Ja. Ikke så meget andet. Jeg kender ikke andre, som har lyst til sådan en strabadstur, siger Susanne Jars. 

Kajakture langs den grønlandske østkyst har da også før været med livet som indsats for Susanne Jars. Hun fortæller, at hun på et tidspunkt blev mast inde i en masse is i et helt døgn. Der blev de heldigvis reddet af, at det var stille vejr

- Der kunne man godt tænke 'hov, det var da godt, det ikke blæste'. Så havde vi to ikke snakket sammen i dag, siger hun. 

Tilbage i 00'erne startede Susanne Jars en kajakskole i Kulusuk. Privatfoto: Susanne Jars
Tilbage i 00'erne startede Susanne Jars en kajakskole i Kulusuk. Privatfoto: Susanne Jars

Astronautmad og Marabou-chokolade 

I Grønland arbejdede hun på et børnehjem og en skole. Her begyndte hun også at undervise i sikker kajakroning på østkysten og startede en kajakskole op. Det er her, hun kender schweizeren og tyskeren fra. Ifølge Susanne Jars har mange grønlændere været skræmte for at ro på østkysten.

- Det er gået ind i grønlændernes hoveder, at man bare drukner, når man er derude på grund af isen. 

Det er landskaber som disse, man kan opleve langs den grønlandske østkyst. Privatfoto: Susanne Jars
Det er landskaber som disse, man kan opleve langs den grønlandske østkyst. Privatfoto: Susanne Jars


Hun fortæller, at de skal leve af tørkost, som er såkaldt astronautmad, der skal blandes op med kogende vand. Derudover har hun købt et stort lager af Marabou-chokolade ind.

- Det gør, så man kan holde varmen, siger hun. 

De tre kajakroere skal være fremme ved slutdestinationen 1. september. 

Man kan følge med i turen i Facebookgruppen Arctic Kayak Sus.