De seneste år er boligblokke blevet revet ned i Gellerupparken i det vestlige Aarhus, og flere står for tur.
Det er konsekvensen af en aftale, som et flertal i folketinget vedtog i 2018, som har til formål at nedbringe antallet af ghettoområder i Danmark.
Men står det til over 55.000 danskere, så skal den såkaldte ghettoliste sløjfes og også planerne om at rive flere almene boliger ned i de områder, der står på listen.
Én af dem, der står bag borgerforslaget, er Randi Smitsdorf fra Tilst ved Aarhus.
Hun bor selv i Langkærparken, der står på ghettolisten, og hun mener, det er dybt urimeligt, at ghettolisterne er med til at stemple folk, bare fordi de bor i bestemte områder.
- Det er lidt ligesom, man tænker, at folk, der bor i en lejlighed, der kan man bare fjerne lejligheden, og så kan man finde et andet sted, fordi det er da bare en selvfølge, at man kan flytte rundt, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.
Ikke flere ghettoer
Siden 2010 har skiftende regeringer lavet en liste over, hvilke almene boligområder der kan betegnes som udsatte boligområder, ghettoer eller hårde ghettoer. Men planerne om at rive boliger ned i områderne blev vedtaget i 2018 med den såkaldte Parallelsamfundsaftale, som den daværende regering med Lars Løkke Rasmussen i spidsen, stod bag.
Aftalens overordnede formål er at skabe rammer, der skal sikre, at der i 2030 ikke længere findes ghettoer i Danmark. Det betyder, at de nuværende 15 hårde ghettoer ikke længere må være ghettoer i 2030, og det betyder også, at der heller ikke må være opstået nye ghettoer i andre boligområder. I stedet skal man skabe blandede by- og boligområder og øge trivslen blandt beboerne.
Siden 2018 er regeringen blevet skiftet ud med socialdemokrater, men de kommer ikke til at ændre ved aftalen på nuværende tidspunkt.
Aftalen har virket
- Vi må bare sige, at det har virket – uanset om man er enig i det eller ej, sagde boligminister Kaare Dybvad (S), da emnet for nyligt blev debatteret i Folketinget.
Ministerens glæde over udviklingen er lidt ude af proportioner og lidt mangel på respekt.
Det østjyskvalgte folketingsmedlem Leif Lahn (S) er enig med ministeren i at fortsætte planerne.
- Man har faktisk prøvet at gøre noget ved integrationen i rigtig mange år, men det der har virket bedst, er den her parallelsamfundspakke. Den har fået flere i beskæftigelse og flere børn i daginstitution, siger han til TV2 ØSTJYLLAND og uddyber:
- Integrationen har ikke været god nok, og derfor skal vi tænke anderledes, og det her har virket.
Da borgerforslaget for nyligt blev debatteret i Folketingssalen bakkede Enhedslisten, løsgænger Sikander Siddique og Alternativet de 55.000 borgere op.
- Ministerens glæde over udviklingen er lidt ude af proportioner og lidt mangel på respekt for de 56.000 borger, som faktisk mener, det her beslutningsforslag rigtig rigtig alvorligt, lød det blandt andet fra Thorsten Gejl fra Alternativet.
Alle borgere kan stille et forslag til folketinget, og hvis det får over 50.000 underskrifter og opfylder de angivne kriterier, skal folketinget behandle det.
Forslaget om at droppe nedrivningsplanerne og den såkaldte ghettoliste er i sidste uge blevet førstebehandlet på Christiansborg, men et flertal af politikerne er fortsat tilhænger af at bevare ghettolisten.
Landsbyggefonden har bedt forskere fra VIVE og SBi/BUILD gennemføre en omfattende følgeevaluering af omdannelsen af de 15 hårde ghettoer gennem de næste 10 år.
