55-årig mand sigtet for drab på sin mor
En 55-årig mand er sigtet for drab på sin mor og fremstilles i grundlovsforhør onsdag
Østjyllands Politi fremstiller onsdag klokken 10.00 en 55-årig mand i grundlovsforhør. Han er sigtet for drabet på sin mor, en 78-årig kvinde. Hun blev fundet død tirsdag morgen i sit hjem i Brabrand nær Aarhus.
- Han er sigtet for drab på sin mor begået i tidsrummet mellem mandag klokken 22.00 og tirsdag klokken 10.00, hvor hun bliver fundet, siger politiassistent Marianne Morgen til tv2oj.dk.
Læs også
Manden kræves varetægtsfængslet.
Den 78-årige kvinde blev fundet død af en hjemmehjælper, men der var omstændigheder omkring dødsfaldet, der gjorde, at politiet ville undersøge sagen nærmere. Blandt andet var den 55-årige søn hjemme i lejligheden, da hans mor blev fundet død, men havde altså ikke selv slået alarm.
Den 78-årige kvinde og den 55-årige søn boede sammen på adressen i Brabrand.