55-årig mand fængslet efter udlejning af fuplejlighed
En 55-årig mand er varetægtsfængslet og sigtet for at have lejet en lejlighed ud, som han ikke ejer
2. aug 2016, kl. 12:08
Mere end 30 dage gammel
En 55-årig mand er varetægtsfængslet frem til den 25. august. Det skete ved et grundlovsforhør i Retten i Aarhus tirsdag.
Han er sigtet for at have udlejet en lejlighed, der ikke var hans. Det oplyser Marianne Morgen, politiassistent ved Østjyllands Politi.
Den 55-årige, der ikke har nogen fast bopæl, har angiveligt fået indbetalt 28.000 kroner som indskud og forudbetalt leje for en lejlighed i Aarhus, som han ikke har noget med at gøre.
Læs også
Ung kvinde fængslet for fupudlejning i Aarhus
Han skal have samarbejdet med en 28-årig kvinde, der blev fremstillet i grundlovsforhør i lørdags. Hun er også varetægtsfængslet til den 25. august.