5.000 forventes at deltage i Aarhus Pride
Den årlige parade for mangfoldighed finder sted lørdag
4. jun 2016, kl. 09:11
Mere end 30 dage gammel
Omkring 5.000 mennesker ventes at finde regnbueflagene frem og gå ruten fra Bispetorv til Officerspladsen lørdag, når den årlige Aarhus Pride finder sted.
- Aarhus Pride fejre mangfoldigheden i Aarhus om man er LGBT eller heteroseksuel, siger formand for Aarhus Pride, Mads Hedelund, til tv2oj.dk.
LÆS OGSÅ: Besøg af ambassadøren
Årets Aarhus Pride starter på Bispepladsen, hvor der inden paraden varmes op med musik.
Derefter går turen rundt i det centrale Aarhus igennem gader som Mejlgade Åboulevarden og Sønder Allé inden eventen slutter med en stor fest på Officerspladsen.
- Der vil være musik på Officerspladsen, og borgmesteren kommer og taler, siger Mads Hedelund.