47-årig kvinde voldtaget i Trige
Politiet anholdt i aftes en 59-årig mand, der mistænkes for at have voldtaget en kvinde i Trige nord for Århus.
14. jan 2010, kl. 09:45
Mere end 30 dage gammel
Voldtægten fandt ifølge Østjyllands Politi sted natten mellem søndag og mandag tidligere i denne uge.
Den 59-årige formodede gerningsmand blev først pågrebet små tre døgn senere. Manden blev anholdt onsdag aften kl. 20.10.
Politiet forventer, at den 59-årige bliver fremstillet i grundlovsforhør ved byretten i Århus torsdag eftermiddag. Her vil politiet forsøge at få ham varetægtsfængslet.