36-årig dansk veteran til Cult Energy
Danske Michael Reihs har lavet en et-årig kontrakt med det østjyske hold
Det østjyske fusionshold har fået fingrene i en erfaren herre med underskrivelsen af en et-årig kontrakt med Michael Reihs.
Den 36-årige danske rytter, der har masser af løbs-kilometer i benene og er en dygtig kaptajn, startede sin karriere på Phonak Hearing Systems i 2001, inden han flyttede hjem for at fortsætte sin karriere ved det Hammel-baserede hold, Team Fakta.
I år har han deltaget i ikke mindre end 58 internationale løb.
Cult Energy fortsætter oprustning
Stolt over kontrakt
- Cult Energy-Stölting Group var det naturlige valg for mig. At køre på dette niveau kræver naturligvis mange dage på landevejen med træning og løb, og uden en solid opbakning fra familien kan det ikke lade sig gøre, og de støttede mig i min beslutning. Jeg er stolt over at have modtaget dette tilbud, da jeg ikke længere laver helt så mange resultater. Men jeg mener stadig, at jeg kan give noget til holdet. Jeg er stadig super motiveret og træner så hårdt, som det kræver at køre med i løbene, siger Michael Reis i en pressemeddelelse.
De seneste dage har Cult Energy-Stölting Group skrevet kontrakt med Mads Pedersen og Thomas Koep.