30 hvidevarer brød i brand

Kraftig røgudvikling ved Aarhus Havn, da der gik ild i en stor samling vaskemaskiner og komfurer

Arkivfoto.

Kraftig røgudvikling ved Aarhus Havn tirsdag, da en samling hårde hvidevarer brød i brand hos virksomheden H. J. Hansen.

- De var igang med at skære en beholder op, og så flyver der nogle gnister over til en samling hvidevarer, og det antænder dem. Der var omkring 30 vaskemaskiner, komfurer og køleskabe, der brød i brand, siger indsatsleder Steen Bøje fra Aarhus Brandvæsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Politiet var ikke lang tid om at slukke branden, der hurtigt blev isoleret til et lille område, men flere aarhusianere kan have bemærket røgen.

- Der var ikke den store dramatik, men det udviklede en del røg, siger Steen Bøje.

Aarhus Brandvæsen har forladt stedet igen.