30-årig mand stukket flere gange med kniv og slået med kølle

En 30-årig mand blev tirsdag aften udsat for et groft overfald i Aarhus

En 30-årig mand blev tirsdag aften ved 18.30-tiden stukket flere gange med en kniv og slået i hovedet med en kølle. Manden, der er fra Aarhus, er indlagt på sygehuset til behandling, men han har ikke været i livsfare, oplyser Østjyllands Politi.

Overfaldet fandt sted ved Circle K på Silkeborgvej i Brabrand.

- Han har angiveligt aftalt at mødes med en person, som han havde et udestående med. Men der dukkede så tre til fire andre op, hvor af en af dem var bevæbnet med kølle og en anden med kniv, hvorefter de gik løs på ham, siger Jakob Christiansen, kommunikationsmedarbejder hos Østjyllands Politi, til TV2 ØSTJYLLAND. 

Den 30-årige fik flere knivstik i sit ene ben og har desuden pådraget sig buler i hovedet efter kølleslagene.

Ingen personer er anholdt

Østjyllands Politi har ingen anholdte i sagen.

Her kan du se video fra gerningsstedet tirsdag aften.

- I aftes anholdt vi nogle, men dem har vi løsladt igen, da de angiveligt ikke har noget med sagen at gøre, siger Jakob Christiansen.

Ifølge Østjyllands Politi er der ikke noget, der tyder på, at sagen har nogen forbindelse til bandekonflikten, der i sommer har præget det vestlige Aarhus. 

- Vi er af den overbevisning, at det ikke er banderelateret. Der er efter vores overbevisning tale om et personopgør. Nu har vi en masse efterforskning, som vi skal i gang med, siger Jakob Christiansen.

Har du oplysninger om sagen, eller har du set noget i forbindelse med overfaldet, der altså fandt sted ved Circle K på Silkeborgvej i Brabrand i Aarhus ved 18.30-tiden, hører Østjyllands Politi gerne fra dig. Det kan ske på telefonnummer 114. 

Det var her på Silkeborgvej i Aarhus, at overfaldet fandt sted.
Det var her på Silkeborgvej i Aarhus, at overfaldet fandt sted. Foto: Google Maps
Laura Thomsen Luxury

Butiksejer lod kunder bytte julegaver under nedlukning: Torsdag kom han godt fra start i retsagen

20141104-103344-2-1920x1280we

play Havbrugsejer beskyldes for massiv forurening - nu begynder retsagen

Magnus Heunicke

Eksperter regner på større genåbning

040321 Vildthegn DIGI Still

Ubudne gæster gnaver i Slotspark

Vaccine dosis.

Professorer tror på behov for at skulle revaccinere mod corona

Mia Vester, kroniker

25-årig kroniker frygter at rykke bagud i vaccinekø: - Det er et hårdt slag