30 år i dag: Sara Slott forvandlede sig til en stjerne

De færreste havde for et par år siden set Sara Slott Petersen bryde igennem som atletikstjerne, men som 30-årig er hun dansk atletiks absolutte trumfkort.

 Sara Slott Petersen kom til verden i 1987, men først i løbet af 2015 blev en dansk atletikstjerne pludselig født.

Den danske atlet fra Aarhus fylder i dag 9. april fylder 30 år, kan hun derfor se tilbage på nogle år med fuld fart på både privatliv og karriere.

De færreste havde vel forudset, at hun i 2015 som 28-årig pludselig skulle få et internationalt gennembrud og nærmest løbe fra alt og alle i 400 meter hæk. 

53,99 sekunder lød hendes imponerende nordiske rekordtid i 2015, som også bød på en finaleplads i disciplinen ved VM i atletik.

Her fortsatte Sara Slott med at imponere med en fjerdeplads.

Efter 19.-pladsen ved OL i London i 2012 lå den pludselige forvandling ikke lige for, da det også var gået stærkt i privatlivet.

Her sikrede Sara Slott sig den ultimative medalje, da hun i perioden efter OL i London blev gravid og fødte en søn.

Det stoppede dog ikke atletikdrømmene. Efter mange års hårdt slid uden for verdenstoppen var Sara Slott klar til at høste, og i 2016 vandt hun EM-guld. 

Det var næsten, som om det var på trods af det hele. På trods af økonomiske betingelser, travlhed og et liv som nybagt mor.

En atletikstjerne var mere end født, og ved OL i Rio i fjor funklede den stadig.

Sara Slott løb hele vejen over hække til OL-finalen, hentede en historisk dansk sølvmedalje og satte ny nordisk rekord med 53,55 sekunder. 

Senere på året venter VM i atletik i London, og man spørger sig selv, om den danske stjerne stadig vil stråle ved OL i Tokyo i 2020.

Før sølvmedaljen i Rio svarede Sara Slott:

- Lige nu synes jeg, at det virker langt væk. Men fortsætter jeg i to år endnu, og det bare kører, så er der jo pludselig kun to år til Tokyo, og så ved man aldrig.

Med Sara Slott Petersen ved man aldrig. 

Sara Slott blev i 2016 hyldet i Aarhus for sin OL-medalje. Se video her. 
173405868_2990697634550447_4263271679499917763_n

Lang kø til prisvindende ishus: - Vi er lidt presset

Skærmbillede 2021-04-17 kl. 12.54.48

Planlagde sin egen begravelse - nu har Stinne fået et nyt hjerte

Hospitalseng

Laveste antal indlagte siden starten af november

86d0c7c5-25e8-492e-9aee-4e9a440c2780

Hjemmeside udpeger Danmarks bedste kommune – se hele listen her

slhjwu8plmslqa00u20210416130349

Huslejestigninger og dobbelt løn - Jes og de andre lejere er ikke tilfredse

IMG_5262

Ren nostalgi! Magnus har 114 ghettoblastere i sin stue

Dagens mest læste