29-årig erkendte Rema-røveri - nu skal han i spjældet
Den 29-årige mand, der i dag var i grundlovsforhør i Aarhus, erkendte, at det var ham, der røvede Rema 1000 i Tranbjerg tidligere på ugen. Nu skal han fem måneder i fængsel.
Den 29-årige mand, der fredag blev fremstillet i grundlovsforhør mistænkt for at have røvet Rema 1000 i Tranbjerg tidligere på ugen, har erkendt.
Det fremgår af en et tweet fra Østjyllands Politi.
Derfor blev han idømt en straksdom på fem måneders fængsel for udåden.
I første omgang havde politiet fanget en 25-årig mand, da det gik for ordensmagten, at det ikke var den rigtige mand, de havde fat i. Det var den 29-årige til gengæld.
Læs også
Han blev anholdt omkring klokken 21 torsdag aften.
- Vi får et nyt tip, som fører til anholdelse af en 29-årig. Vi vurderer, at han er gerningsmanden, og derfor bliver han fremstillet i grundlovsforhør i dag, lød det forud for fredagens grundlovsforhør fra Jakob Christiansen, kommunikationsmedarbejder ved Østjyllands Politi.