275 mio. til ny kræftbehandling
Nationalt center for partikelterapi åbner i Aarhus
Med den nye finanslov får Aarhus Universitetshospital får 275 millioner til etableringen af Danmarks første center for partikelterapi.
Partikelterapi er en forholdsvis ny og skånsom kræft behandlingsform, der i sær er velegnet til børn eller voksne med kræftformer på et særligt følsomt sted, som foreksempel hjernen. Ved partikelterapi tager det omkringliggende væv nemlig mindre skade, og der er mindre risiko for at få en ny kræftsygdom.
I dag skal partienter til udlandet for at modtage behandlingen, men nu har regeringen, Venstre og De Konservative blevet enige om at afsætte penge til styrkelse af kræftbehandlingen i Danmark på Det Nye Universitetshospital i Aarhus:
- Kræftcentrets placering vidner om det høje faglige niveau og unikke forskningsmiljø, vi har i Aarhus - og der ligger en stor anerkendelse af Det Nye Universitetshospital i beslutningen. Jeg er glad for, at vi med den nye finanslov kan feje enhver tvivl af bordet om centrets placering, siger borgmester i Aarhus, Jakob Bundsgaard (S) i en pressemeddelelse.
Hele etableringen af centret løber op i omkring 700 mio. kr., som - ud over det statslige tilskud - bliver finansieret gennem en regional medfinansiering og bidrag fra private fonde.