24-årige Frederik skrev musik, da landet lukkede ned – nu har USA fået øje på ham
Under nedlukningen i begyndelsen af coronakrisen sad en 24-årig pianist og studerende i sit lille studie på havnen i Aarhus.
Her hyggede han sig med at lave musik for sin egen skyld, og han havde ikke de store forventninger til den musik, han lavede - faktisk regnede han ikke med, at mange andre end hans familie og kæreste ville høre det.
Men der tog han fejl.
Læs også
Den 24-årig pianist og konservatorie-studerende hedder Frederik Snæland, og hans seneste udgivelser har fået en uventet modtagelse.
Han laver noget, der kaldes neoklassisk musik, og det henvender sig ikke normalt til det helt store publikum.
Men den musik, han lavede i begyndelsen af coronakrisen, er indtil nu blevet hørt af over en halv million mennesker fra rundt omkring i hele verden. Oven i det får han henvendelser fra Rusland og USA, som er vilde med hans musik.
Du kan møde Frederik Snæland og høre om hans vej til succes i indslaget øverst i artiklen.