23-årig stukket med kniv i benet

En 23-årig mand er blevet stukket en gang i benet.

Politiet er tirsdag aften til stede ved Rosenhøj i Viby i Aarhus, efter en 23-årig mand er blevet stukket med kniv.

- Vi har en ung mand, der er blevet stukket med kniv. Han er stukket en gang i benet og er skadestuebehandlet. Han er uden for livsfare, siger vagtchef ved Østjyllands Politi Per Bennekov til TV2 ØSTJYLLAND.

Knivstikkeriet er sket på Mathildelundsvej i Aarhus tirsdag aften. 

Ingen mistænkte

- Vi har ikke nogen mistænkte. Vi vil gerne høre fra vidner, der eventuelt har set noget derude, siger vagtchefen. 

Politiet kan ikke oplyse yderligere om den 23-årige mand. 

Nu efterforsker de sagen. Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på 114.