22-årig får fængselsstraf og hidtil længste nattelivsforbud
En ung mand kan se frem til at sidde i en fængselscelle fremfor at være ude i bylivet. Han har nemlig fået et langt nattelivsforbud og en fængselsdom.
En 22-årig mand kan skyde en hvid pil efter at stå på diverse dansegulve landet over det næste lange stykke tid.
Han har nemlig fået et nattelivsforbud på halvandet år.
Det er det længste forbud, der er blevet givet i Østjyllands Politi kreds.
Læs også
Oveni hatten blev den unge mand den 4. maj dømt i retten i Aarhus for flere forhold, som gav anledning til en fængselsdom.
Her blev han blandt andet dømt for at have slået en dørmand i hovedet med et knytnæveslag og efterfølgende gentagende gange råbt trusler om, at han ville slå dørmanden ihjel.
Læs også
Derudover har han truet to andre mænd med en kniv, og hvor han senere i detentionen slog han ud efter en betjent og råbte til en anden, at han ville slå ham ihjel.
Det har sammenlagt givet en fængselsstraf på et år og en måned.
Forhold begået i prøvetiden
Den 22-årig mand har en lang række af tidligere domme, og det var med til at få betydning for længden på både fængselsstraf og nattelivsforbud.
- Den 22-årige var prøveløsladt, og retten lagde ud over forholdenes grove karakter vægt på, at forholdene var begået i prøvetiden for to tidligere domme for ligeartet kriminalitet, siger anklagerfuldmægtig Henriette Laxy til Østjyllands Politi.
Læs også
Nattelivsforbuddet vil først træde i kraft efter endt afsoning og betyder, at han ikke må være ude i bylivet fra midnat til klokken 5 om morgen. Det gælder i hele landet.
Overtræder han forbuddet, skal han punge ud. En bøde er nemlig på 10.000 kroner.
Gentager han overtrædelsen, risikerer han en fængselsstraf på 30 dage.