21-årig kvinde på skadestuen efter møde med fuld bilist
58-årig spritbilist anholdt efter uheld i Aarhus
27. okt 2016, kl. 15:14
Mere end 30 dage gammel
Et par øl eller sjusser gør sjældent noget godt for reaktionsevnen.
Det måtte en 58-årig mand sande, efter at han onsdag aften var årsag til, at en kvindelig cyklist røg en tur i asfalten på Trøjborgvej i Aarhus.
Ifølge Østjyllands Politi overholdt manden ikke sin ubetingede vigepligt, da han kort efter kl. 19 kørte direkte ud i krydset ved Nørrebrogade nær Aarhus Universitet.
Læs også
Villaejer opdagede indbrudstyv på nettet
Bilen endte med at køre ud foran en 21-årig cyklist, der kørte ad cykelstien op ad Nørrebrogade.
Cyklisten blev senere behandlet på skadestuen ikke langt derfra. Hun var heldigvis ikke kommet til skade.
Den 58-årige bilist blev anholdt af politiet kort efter. Det viste sig, at han var påvirket af alkohol.