2.000 østjyske elever dystede ved Skole-OL
Ceres Park dannede rammen om Skole-OL for elever fra 85 østjyske folkeskoleklasser
Der blev dystet og heppet til den store guldmedalje, da Ceres Park i dag, onsdag, lagde løbebane til Skole-OL for østjyske elever.
50.000 elever har i løbet af den seneste måned forsøgt at kvalificere sig til finalerne i Skole-OL, og 2.000 østjyske elever havde et håb om at komme igennem nåleøjet til finalestævnet i København.
Skolebørn dyster til Skole OL på Langvang i Randers
Mathilde Mygind Sørensen fra Kragelundskolen i Højbjerg stillede sammen med kammeraterne fra 4.D op i stafetløb og 400 meter løb.
Præstationen i stafetløb var ganske overbevisende, men desværre var det ikke helt nok til at komme videre til finalestævnet.
1.100 elever til OL for børn i Randers
Danmarks OL-håb Sara Slott Petersen var også på Ceres Park i dag, og hun ville ønske, at hun havde haft mulighed for at deltage, da hun gik i folkeskole.
- Jeg vil da ønske, at det her havde været der, da jeg gik i 4., 5., 6., 7. klasse, men det var det desværre ikke. Der var kun en fodboldturnering, og det var ligesom det, der var. Det er jo fantastisk, at der nu begynder at komme andre turneringsformer, så børnene får åbnet deres horisont for, hvad de egentlig kan dyrke, siger hækkeløber Sara Slott Petersen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se indslaget i ovenstående video.