20-årig fængslet for voldtægt
Varetægtsfængslet i fire uger
Østjyllands Politi fremstillede torsdag en 20-årig mand, der er mistænkt for voldtægt af kvindelig bekendt, i grundlovsforhør.
Den 20-årige mand blev torsdag stillet for en dommer ved Retten i Aarhus, hvor politiet vil krævede ham varetægtsfængslet for at have voldtaget en 19-årig kvinde.
- Jeg kan ikke sige så meget af hensyn til den videre efterforskning, men jeg kan oplyse, at de to kender hinanden i forvejen, siger Thomas Hinge, der er politikommissær ved Østjyllands Politi.
Voldtægten skulle være sket på en adresse i Holme i Aarhus, oplyser Thomas Hinge.
Dommeren besluttede at varetægtsfængsle den 20-årige mand frem til 11. december.
Dørene har været lukket, og politiet ønsker ikke at give oplysninger om sagen i øvrigt.