20-årig flugtbilist stilles mandag for en dommer

En betjent ligger mandag fortsat i kunstig koma, efter at han fredag aften blev ramt af flugtbilist i kryds.

Anholdelse af den 20-årige efterlyste flugtbilist foregik søndag aften uden dramatik. 

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse mandag morgen. 

Han har været efterlyst af politiet siden fredag aften, hvor han påkørte en betjent i krydset Silkeborgvej/Åby Ringvej i Åbyhøj. Betjenten kom alvorligt til skade, mens bilisten fortsatte sin flugt væk fra stedet.

I løbet af søndagen kom politiet på sporet af, hvor den 20-årige befandt sig. Det resulterede i, at han klokken 23.43 blev anholdt på en adresse i Brabrand. 

Stilles for dommer senere i dag 

Politiet oplyser, at den formodede flugtbilist senere mandag vil blive stillet for en dommer. 

Det sker klokken 13.00 ved Retten i Aarhus.

- Vi har hen over weekenden efterforsket intensivt, både med henblik på at få afklaret selve hændelsesforløbet og for at finde frem til den formodede flugtbilist. Vi er derfor meget tilfredse med, at der nu er foretaget anholdelse i sagen, siger politidirektør Kirsten Dyrman i pressemeddelelsen. 

Godt en halv time inden anholdelsen af den 20-årige, havde den 19-årige mand, som politiet formoder sad som passager i bilen, selv henvendt sig på politigården i Aarhus. Han var også efterlyst. 

Han er dog foreløbigt blot afhørt til sagen og derfor ikke sigtet.

Ulykken skete fredag aften

Ulykken skete lidt efter klokken 18.30 fredag aften i det vestlige Aarhus.

Betjenten var i gang med at lægge såkaldte stop sticks ud på kørebanen for at få standset flugtbilisten, da bilisten påkørte ham i høj fart.

Efter ulykken flygtede bilisten ud ad Silkeborgvej.

Søndag var meldingen at betjenten, som blev påkørt, lå i kunstig koma. Hans tilstand var først kritisk, men er siden blevet stabil.

Sigtes både efter straffeloven og færdselsloven

Den 20-årige sigtes både eller straffeloven og færdselsloven, oplyser politiet

Han sigtes efter følgende paragraffer i straffeloven: 

  • § 119, stk. 1 - vold mod polititjenestemand
  • § 252 - forsætlig fareforvoldelse
  • § 249, 2. pkt. - uagtsom legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder
  • § 253, stk. 2 - flugt fra et færdselsuheld
  • § 291, stk. 2 - hærværk af betydeligt omfang

Og for disse i færdselslovens: 

  • § 118, stk. 10, jf.
  • § 126, stk. 1, nr. 4 
  • § 118, stk. 1.

Den sigtede nægter sig skyldig. 


Anklagemyndigheden anmodede ved retsmødets start om dørlukning. 

TV2 ØSTJYLLANDs reporter på stedet protesterede sammen med BT. 

Dørene blev lukket. 


coronapas

1. august nærmer sig: Disse restriktioner udfases

torden

Kraftige byger med risiko for skybrud rammer dele af Danmark lørdag

skak

International turnering i Aarhus: - Det betyder meget at komme i gang igen

Skolebørn

play Bliv vaccineret inden skolestart, siger Brostrøm. Men hvad mener forældrene?

Bøfsandwich

I foråret vandt Jesper prisen for Danmarks bedste bøfsandwich: Nu er det stukket helt af

Småfest

play Første dag med Småfest: Rammerne er mindre, men festivalstemningen er i top

Dagens mest læste