18-årige stak af fra politiet på stjålet knallert

Unge forsøgte at stikke af fra politiet

Arkivfoto. Personerne på billedet har ikke noget med den pågældende sag at gøre.

Politiet forsøgte at stoppe to 18-årige mænd, der kørte på en knallert, den ene som fører og den anden som passager. De to unge ville dog ikke stoppe knallerten og stak af fra Store Torv i Aarhus.

Politiet måtte derefter eftersætte knallerten, som nåede ned til Havnegade, inden føreren af knallerten mistede herredømmet og knallerten væltede.

Den 18-årige passager blev på stedet, mens den 18-årige fører af knallerten stak af fra stedet. 

Læs også Politiet om Grøn Koncert: Ingen problemer

Han nåede ned til Helgenæsgade, inden politiet fik ham stoppet og anholdt. Han blev efterfølgende taget med til Politigården, hvor han blev sigtet for brugstyveri, spirituskørsel, kørsel uden førerret og for ikke at efterkomme politiets anvisninger. 

Hændelsen fandt sted på Store Torv i det centrale Aarhus klokken 03.38 natten til lørdag.