18-årig vandt musikkonkurrence
Ung mand fra Malling vandt DR2's klassiske musikkonkurrence
27. nov 2011, kl. 18:59
Mere end 30 dage gammel
Den 18-årige violinist Kern Westerberg fra Malling løb i aftes med sejren og 100.000 kr. i DR2's klassiske musikkonkurrence, Spil For Livet.
Kern Westerberg har spillet violin siden han var fire år gammel og betegnes som et af de største danske talenter inden for klassisk musik.
Sejren betyder, at den unge østjyde nu er tættere på sin store drøm om en solistkarriere eller en fast stilling i et af de verdensberømte orkestre.
- Det er sjovt, og man får en masse gode oplevelser. Jeg kan godt lide de mange måder, man kan udtrykke sig på en violin på. Det er fedt, siger Kern Westerberg til TV 2 | ØSTJYLLAND.