18-årig sigtet for spirituskørsel efter politijagt i Risskov

Ung mandlig bilist anholdt efter vild kørsel i Risskov i Aarhus

En 18-årig mand fra Aarhus forsøgte natten til lørdag angiveligt at stikke af fra politiet, og han gav først op, da han kørte ind i et skilt, og bilen ikke kunne køre længere. Han er nu sigtet for spirituskørsel og en stribe overtrædelser af færdselsloven, oplyser Østjyllands Politi.

Jagten begyndte ved Grenåvej ved Risskov i Aarhus og fortsatte rundt på villavejene i området.

- Vores patrulje gjorde tegn til ham om, at han skulle standse, men det gjorde han ikke, siger vagtchef Bo Christensen fra Østjyllands Politi.

Ifølge politiet startede jagten ved Grenåvej, hvor bilisten kørte mod kørselsretningen to gange. Turen gik blandt andet videre ad Skolevangs Allè, hvor han kørte i modsatte vognbane og venstre om rundkørslen ved Vester Strandalle. Han kørte i modsatte vognbane og venstre ad helleanlæg ved Hørgårdsvej, og han kørte overfor rødt lys i krydset Vestre Strandallè/Nordre Strandvej. Her påkørte han et vejskilt, hvorefter han fortsætter sin kørsel i modsatte vognbane til Østre Strandallè/Lyngvej, hvor bilen til sidst gav op.

- Ved påkørslen af vejskiltet skete der skade på styretøjet, og bilen kunne ikke køre videre, siger Bo Christensen.

Den 18-årige er nu sigtet for spirituskørsel samt en lang række overtrædelser af færdselsloven.

Jagten rundt i Risskov fandt sted klokken cirka 02.50 natten til lørdag.

Skærmbillede 2021-01-21 kl. 17.47.44

playAarhus Universitetshospital laver forsøg med hjemme-coronatest

20200122-140314-L-1920x1227we

Vind og regn aftager og giver plads til solrig weekend

jesper

play Aktører mangler nuancer i brændeovns-debatten: Nu er et nyt forskningsprojekt på vej

Skærmbillede 2021-01-21 kl. 19.45.37

Stor uenighed blandt politikere om oversvømmelser - kroejer står i midten og venter

Lars Østergaard

play Overlæge om den laveste positivprocent i fire måneder: - vi risikerer, at tallet kommer til at stige igen

20191016-150026-4-1920x1280we

play Førtidspensionist: Mit hjerte stopper med at slå, når jeg får en besked i e-boks