Mandag aften troppede en 18-årig mand op på Aarhus Politistation for at anmelde et overfald.
Ifølge ham skete overfaldet klokken 18.00 på Haslevej i Åbyhøj. Kort forinden var den 18-årige på vej hjem med bus nummer 15.
Under busturen satte to unge mænd sig overfor ham. Den ene satte sit ben imellem den 18-åriges ben.
Da den 18-årige bad ham flytte det, opstod der dårlig stemning, og de to mænd begyndte at kaste små papirkugler efter den 18-årige. Den 18-årige kastede tilbage.
Til Salg-skilt i hovedet
Efter lidt mundhuggeri stod den 18-årige af ved sit hjem, og de to unge mænd fulgte efter.
Her blev den 18-årige slået i baghovedet med skaftet på en softgun. Ifølge den 18-årige tog de unge mænd et Til Salg-skilt, som de også slog ham med, hvorefter de stak af.
En ældre dame kom ud fra sit hus og hjalp den 18-årige hjem. Han havde pådraget sig hudafskrabninger på maven og havde fået flænger i hovedet, der skulle syes.
Østjyllands Politi vil gerne høre fra vidner, der har set overfaldet eller overværet episoden.
Signalement af de to unge mænd