17-årig slået, sparket, truet med kniv og røvet
17-årig frarøvet ur og penge på Hallssti i Aarhus
En 17-årig ung mand fik en ubehagelig afslutning på sin lørdag aften, da han ved 23-tiden blev udsat for et voldligt røveri på Hallssti i det centrale Aarhus.
Her blev den unge mand ifølge Østjyllands politi passet op af en mand, formentlig somalisk, og slået i hovedet og sparket.
- Den 17-årige blev tildelt slag og spark, inden han blev frarøvet, siger vagtchef Peter Tholstrup-Jørgensen fra Østjylland Politi.
Gerningsmanden truede med en kniv den 17-årige til at udlevere hans Armani-ur og penge, 50 kroner, og den 17-årige måtte efterfølgende en tur på skadestuen for at blive tilset.
Ifølge politiet har gerningsmanden og den 17-årige ingen relation til hinanden, og har du oplysninger i sagen, kan de gives til Østjyllands Politi på telefonnummer 114.
Også andre steder i politikredsen var der øretæver i luften natten til lørdag.
Ved 03.00-tiden blev en 19-årig mand sparket i hovedet ved Europaplads i Aarhus, mens en 21-årig mand pådrog sig en flænge under det ene øje samt en blodtud på Trangstræde i det centrale Randers - en 25-årg mand er anholdt og mistænkt for at stå bag overfaldet i Randers.
Læs også
Senere på natten blev to piger overfaldet på toilettet på en beværtning ved Sct. Clemens Torv i Aarhus, hvor de blev tildelt flere slag af en gruppe piger, som efterfølgende blev tilbageholdt af dørmændene på stedet.
- Det har som sådan været en meget normal lørdag aften. Det er ikke unormalt, at der et par voldssager som disse, siger vagtchef Peter Tholstrup-Jørgensen.