15-årig 'lånte' bil, påkørte bilist og stak af - nu står mor til bøde
En 15-årig vil nok inderligt ønske, at han ikke havde kørte en tur i Rema 1000 i sin mors bil.
En 15-årig dreng fra det vestlige Aarhus har formentlig fået en større skideballe af sin mor, efter at han fredag 'lånte' morens bil.
Den 15-årige dreng gjorde sig nemlig på kort tid skyldig i en hel stribe af overtrædelser - og det kan ende med en bøde til moren.
Læs også
Det oplyser Østjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND.
Miseren startede, da drengen påkørte en 26-årig bilist, da drengen var på vej ud fra en Rema 1000-parkeringsplads ved Møllevangs Allé. Herefter stak den 15-årige dreng af, uden at tale med den 26-årige mand.
Den 15-årige havde dog ikke taget højde for overvågningskameraer ved Rema 1000.
- Heldigvis gør overvågningsbillederne det nemt for os at køre ud på hans bopæl, hvor vi sigter han for en del forskellige overtrædelser af færdselsloven, siger vagtchef ved Østjyllands Politi Per Bennekov til TV2 ØSTJYLLAND.
Det drejer sig helt præcist om sigtelser for at forudsage et færdelsuheld, for at stikke af fra et færdelsuheld, for at køre bil uden førret og formentlig også for den måde, han er kommet i besiddelse af bilen på.
Det centrale spørgsmål i forhold til uddeling af sigtelser er, om drengen har taget bilen med eller uden morens viden.
- Hvis det er med hendes viden, at han har lånt bilen, så bliver hun sigtet for at overtræde færdelsloven ved at overlade bilen til en, der ikke har førret, siger vagtchef Per Bennekov til TV2 ØSTJYLLAND.
Moren kan under alle omstændigheder forvente et retligt efterspil i forhold til overladelsen af køretøjet, lyder det fra vagtchefen.
- De er begge to trætte af det, siger han.
Læs også
Der skete kun materiel skade ved færdselsuheldet. Den 26-årige mandlige bilist, som drengen kørte ind i, kan forvente at få skaderne på sin bil udbedret uden regning.
- Når vi optager en rapport, får forsikringsselskaberne en rapport på det, og så kører sagen rent forsikringsmæssigt, siger vagtchef Per Bennekov til TV2 ØSTJYLLAND.
Det vides ikke, om moren vil lade sønnen låne sin bil, når han engang får et kørekort...