Royal åbning af ny udstilling på østjysk museum

Hans Kongelige Højhed Prins Joachim åbner i denne weekend udstillingen Face på Museum Silkeborg

Kender du i grunden dit eget ansigt, og de signaler det sender til folk? Sikkert ikke, men det kan du komme til gennem en ny udstilling, der åbner i weekenden på Museum Silkeborg.

Den hedder meget passende Face og er en del af Aarhus 2017. Til at åbne udstillingen om ansigtet kommer et af landets mest kendte hoveder, Hans Kongelige Højhed Prins Joachim.

Han er udover at være et kendt ansigt også en særlig del af udstillingen, da hans eget berømte maleri af sin mor, som Thomas Kluge lavede i 1995, bliver noget af det, folk kan opleve i Silkeborg.

Det afbilder Dronningens ansigt og skildre karakter og majestæt. Det og mange flere interessante værker kan publikum se fra på lørdag kl. 14, hvor den officielle åbning finder sted.

Inden da kl. 11.30 åbnes Face af et inviteret publikum, hvor altså Prins Joachim er en af dem. Det hele foregår på museet på Hovedgårdsvej.