Ole Thestrup: Erasmus Montanus er en blærerøv

Den folkekære skuespiller spiller med i Aarhus Teaters opsætning af Erasmus Montanus

03:19

Er Jorden flad som en pandekage? Og er det rigtigt, at morlille er en sten, bare fordi hun heller ikke kan flyve?

For nogen kan det virke som sort snak, men ikke hvis man har set eller læst manuskriptet til det næsten 300 år gamle teaterstykke Erasmus Montanus af Ludvig Holberg.

Stykket får den 10. februar premiere i en helt ny opsætning på Aarhus Teaters store scene med flere kendte skuespillere på rollelisten.

Læs også Våd video: Skuespillere trækkes rundt i 9.000 liter vand

Lars Brygmann, Lotte Andersen og ikke mindst Ole Thestrup skal give deres skud på historien om den unge Rasmus Berg, der bliver en lærd mand efter et ophold i København, og tager navneforandring til Erasmus Montanus. Tilbage i sit hjem på "bjerget" forsøger han at trække sin nye viden ned over hovedet på landsbyboerne. Han mener ikke, at jorden er flad, men derimod rund. 

Selvom Ole Thestrup har spillet adskillige teaterforestillinger i sin 40 år lange karriere som skuespiller, så kan han stadig glædes over nye fortolkninger af gamle stykker. For det er tilfældet med netop Erasmus Montanus. 

-Holberg vil måske rotere i sin grav, men hvis han kom til premieren og havde fulgt med tiden, så tror jeg, han ville blive glad, fortæller Ole Thestrup, som spiller Erasmus Montanus' svigerfar Jeronimus og tilføjer: 

- Eramus Montanus er en blærerøv. Den bedrevidende. Det er jo til at holde ud at høre på.

01:51

VIDEO: Christian Lollike om temaerne i Erasmus Montanus

Luk video

Det er instruktør Christian Lollike fra teatret Sort/Hvid , som har taget Erasmus Montanus under sine kyndige vinger. Han mener, at stykket er meget aktuelt, da det belyser helt centrale problemstillinger, som også er gældende i dag i en tid. Det er temaer som konflikt mellem land og by, folket mod eliten og viden og mangel på samme.

Alt sammen i en tid med opbrud som eksempelvis britternes farvel til EU, Brexit, og valget af Donald Trump som præsident i USA.

- Det er, fordi det handler om en mand der er forgabt i at diskutere og kommer hjem til sin landsby og pludselig kommer til at rive troen væk fra landsbyboerne, siger instruktør Christian Lollike. 

Du kan høre, hvad Ole Thestrup tænker om nogle af stykkets emner i videoen øverst i artiklen.