Kæmpe protester mod kunst i Mindeparken: Det er hjerteløst

Kritikken vælter ned over Aros-kunstværket The Garden, som lige nu er svært at overse i området omkring Mindeparken i Aarhus

Et område omkring Tangkrogen og Mindeparken i Aarhus er i øjeblikket ved at blive omdannet til kunstværket The Garden.

Men værket er blevet voldsomt kritiseret. Det benytter sig nemlig af akrylmaling, som bliver brugt på træer og græs, og det har fornærmet mange.

- Jeg tror, at det er fordi, at alle kan se, at der ikke rigtig er nogen fornuft i at tilsvine et stort naturområde, som simpelthen dør af det, siger Tine Høisgaard Jørgensen til TV2 ØSTJYLLAND. 

Hendes opslag på Facebook, hvor hun kritiserede kunsten, er blevet delt mere end 3.000 gange.

Og hun har meget stærke følelser imod værket.

- Jeg synes, det er forkasteligt, og jeg synes, det er grimt, og jeg synes, det er hjerteløst, siger hun.

Kunstneren hedder Katharina Grosse og kommer fra Düsseldorf i Tyskland.

- Jeg tror måske endda, det er et stykke kunst, der får dig til at tænke over dit forhold til naturen og forgiftningen af den på en bestemt måde, siger Katharina Grosse.

- Jeg tror, at det udløser alle disse følelser, fordi det tvinger dig til at gentænke dit forhold til naturen, eller hvad du kalder natur, og jeg tror, at det ødelægger den illusion om natur, vi har, siger hun.

Blandt de forbipasserende var der blandede meninger.

- Man maler ikke på træer og græs, og da slet ikke med akrylmaling, siger Trine Vind.

Se hele indslaget i videoen øverst i artiklen.

Klokken 19.30 svarer Aros-direktør Erlend Høyersten på kritikken i TV2 ØSTJYLLANDs udsendelse. 

20210413161112343_1000

Aarhusiansk ejer forsvarer Nemlig.com - men ser med stor alvor på kritik

Skærmbillede 2021-04-14 kl. 06.49.39

Morten har et helt særligt humør - derfor har han nu vundet en pris

IMG_9700

Se omdiskuteret historisk bygning blive revet ned

Ikea Skejby Aarhus IKEA

IKEA frygtede at blive overrendt - men det blev langt fra tilfældet

aarhus åen å

Politisk flertal vil droppe coronapas ved udendørsservering

20201204-122023-L-1920x1277we

Miljøminister efter sigtelse: - Det er helt uacceptabelt

Dagens mest læste