Aarhus 2017: Følg præsentationen af programmet her

Aarhus 2017 løfter onsdag klokken 13.00 sløret for programmet for kulturåret

Præsentationen er netop slut. Du kan se mere om Aarhus 2017 i løbet af dagen på vores hjemmeside og nyhedsudseendelser på tv.

Når Aarhus næste år bliver Europas kulturelle hovedstad, bliver mere end halvdelen af de 400 planlagte events og arrangementer gratis.

Det sker under temaet "Let's rethink" (Lad os gentænke, red.), og hele det fyldige program på hele 490 sider præsenteres onsdag klokken 13.00 ved en seance på Aarhus Teater, som du kan følge direkte herunder på en optagelse, som Aarhus 2017 har fået lavet. Er du på vores app, kan du se det ved at følge linket her.

Aarhus skyder officielt kulturåret ind ved et storstilet åbningsarrangement 21. januar 2017.

AARHUS SOM EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

* EU har siden 2001 hvert år udpeget kulturhovedstæder i to af medlemslandene efter en ansøgningsrunde
* Aarhus blev i 2012 udnævnt som Europæisk Kulturhovedstad 2017 i skarpt opløb med konkurrenten Sønderborg
* Formålet er at fremhæve og styrke mangfoldigheden i europæisk kultur og øge følelsen af samhørighed på tværs af landegrænser i EU
* Det samlede budget for Aarhus 2017 er på 451 millioner kroner
* Staten bidrager med 129 millioner kroner, Region Midtjylland med 59 millioner kroner, og Aarhus Kommune samt de øvrige 18 kommuner i regionen bidrager med 159 millioner kroner
* Derudover kommer der 95 millioner kroner fra EU og fonde

Kilder: Ritzau, aarhus2017.dk.