Syddjurs Kommune

OVERBLIK: Fredningsplaner og prioritering af kommunens ressourcer bliver nogle af temaerne i Syddjurs Kommune

 

Claus Wistoft (V) blev borgmester i Syddjurs i 2013 efter et dramatisk forløb.

På valgnatten var det egentlig socialdemokraten Jesper Mathiesen, som blev udpeget til borgmester, men i dagene efter valget besluttede SF, Borgerlisten, Radikale Venstre, Danske Folkeparti og Liberal Alliance i stedet for at støtte op om Claus Wistofts kandidatur.

Blandt de røde partier er den tidligere borgmester, SF’s Kirstine Bille, igen klar til at gå efter borgmesterposten. Hun har erfaringen fra borgmesterkontoret i perioden 2009-2013, og hun fik også et højt personligt stemmetal ved sidste valg, selvom hun mistede borgmesterkæden.

Claus Wistoft (V), Kirstine Bille (SF) og Ole Bollesen (S)
Claus Wistoft (V), Kirstine Bille (SF) og Ole Bollesen (S)

Socialdemokratiet stiller med den erfarne Ole Bollesen som spidskandidat. Han er gruppeformand for den socialdemokratiske byrådsgruppe og formand for Udvalget for sundhed-, ældre- og socialområdet. 

Personlige stemmer i 2013

Mange mulige konstitueringer

På den borgerlige fløj har Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Konservative og Nye Borgerlige indgået valgforbund for at få mest muligt ud af de respektive partiers stemmer.  

Det var noget af en bombe under Liberal Alliances lokale forening, at deres spidskandidat Per Zeidler to dage før kandidatlisten skulle offentliggøres, trak sig fra partiet.

Per Zeidler har nu lavet sin egen liste med to kandidater, og hele miseren omkring det kan få betydning for, hvordan konstitueringen bliver, hvis det lykkes ham at komme ind.

Syddjurs er nemlig ikke en kommune, hvor et eller to partier kan samle et absolut flertal, og derfor skal der indgås kompromisser for at finde frem til en endelig konstituering.

Alternativet og Nye Borgerlige stiller også op for første gang til kommunalvalget, og samtidig er Borgerlisten ikke længere at finde på stemmesedlen.

Alt sammen kan få indflydelse på sammensætningen af det nye byråd. 

 

Én af valgkampens centrale emner bliver fredningen af Kalø Vig ved Rodskov og Eskerod.

Et flertal af byrådsmedlemmerne har anket Fredningsnævnets fredning af området. Det har de gjort, fordi fredningen forhindrer planen om at opføre en ny by med op til 6.000 boliger.

Tilhængere af fredningen mener til gengæld, at naturen skal bevares, og at flertallet ’sælger ud af arvesølvet’, hvis det lykkedes dem at ophæve fredningen.  

Derudover bliver prioriteringen af kommunens økonomiske råderum omdrejningspunkt for diskussion.

Under Claus Wistoft er kommunens økonomi forbedret. I 2010 var kommunens økonomi ellers sat under administration, men i dag er kassebeholdningen nået på den anden side af 200 millioner kroner.

Hvad skal pengene bruges til?  

 

I Syddjurs håber det borgerlige valgforbund med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Konservative og Nye Borgerlige på så godt et valg, at de kan udfordre de store partiers spidskandidater.

Fordeling af mandater i byrådet

På samme måde er rød blok kendetegenet af to valgforbund, som skal sikre stemmemaksimering.

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten udgør det ene, mens Radikale Venstre og Alternativet er sammen i det andet valgforbund blandt de røde partier.

Det er første gang, at Nye Borgerlige og Alternativet stiller op ved et kommunalvalg, mens Borgerlisten for første gang siden 1970 ikke vil være at finde på stemmesedlen.

Dermed er kommunalvalget i Syddjurs kendetegnet af en række ubekendte faktorer.

Kan borgmester Claus Wistoft regne med det borgerlige valgforbunds ubetingede opbakning?

Hvilke partier kommer til at afgive stemmer til Alternativet og Nye Borgerlige?

Og hvor ender Borgerlistens stemmer op?

 
Resultat af kommunalvalget i 2013
Resultat af kommunalvalget i 2013
Skærmbillede 2021-03-07 kl. 19.21.56

Kira og Anne Margrethe har været isoleret i et år

Mathilde Sjuusk rapper

play VIDEO: Mathilde kedede sig under corona - så hun begyndte at rappe

060321 Senfølger Marathonløber 1930 VTR.00_02_09_00.Still001

play Smittet for et år siden: Joan er stadig hæmmet af senfølger

et år m corona

Et år med corona: Sådan har smitten udviklet sig i Østjylland

Lige nu
corona

liveblog COVID-19 LIVE: Andet tilfælde af brasiliansk variant fundet i Danmark

COVID-19 corona test forum horsens

513 nye smittede med coronavirus